Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Minde: Det revolutionære temperament
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Minde.
ogsaa at føle efter om man kan slutte sig til den. For de
stakkars fremskutte mænd kan dette bli et spørsmaal om liv
og død. For os andre kan det bli et spørsmaal om baade
aandelig og materielt velvære, naar det nye samfund er
kommet.
Hovedpunktet i marxismen er den materialistiske livs
opfalning. Alt hos menneskene, alle deres tanker og følelser,
skal bero paa det økonomiske, paa produktions- og om
sætningsforholdene. For den praktiske politik i det samfund
som er, har uenighet om denne teoretiske betragtning ut
vortes set ikke større betydning. Seiv om den bare paa det
primitive kulturstandpunkt har fuld gyldighet, seiv om man
f. eks. i nutidens Norge godt kunde tænke sig arbeideres og
arbeidsgiveres livstrang tilfredsstillet ved andre midler end
de økonomiske, saa har de økonomiske interesser nu paa
alle hold skutt sig saa sterkt i forgrunden at man maa være
enig med marxisterne i at der just nu maa gjøres noget for
at fjerne den økonomiske uretfærdighet.
Men naar denne uretfærdighet er fjernet, vil der selv
følgelig komme andre i stedet. Antageligbaade av økonomisk og
anden art. Menneskene vil tinde nye ting at hige mot, og
naar de (som nu) har et overskud av kraft at avse fra livets
første förnödenheter, vil de prøve at kjæmpe for disse nye
ting. Kamp for virkelige og indbildte göder som man mang
ler, og derfor gjerne vil ha, er det evige utslag av menne
skenes träng til livsutvidelse eller livsfornyelse. At økono
miske længsler skulde være den eneste drivende kraft i al
menneskenes kamp i de sidste 6 000 aar, er visselig et histo
risk ensyn som har passet for nutidens forskere, fordi vor
tid er saa sterkt økonomisk interessert. Likesom menne
skene ifølge marxismen kan avpasse sine religiøse, juridiske,
æstetiske idéer efter den foreliggende praktiske nødvendighet,
kan de gjøre det samme med sine historiske synsmaater. Vi
som tror at andre interesser end akkurat de økonomiske
kan drive mennnskene i deres kamp og befordre deres lykke,
vi kan ikke undlate at ta med i betragtningen at folk i
heroisk selvopofrelse har latt sig dræpe for religiøse, nationale
eller videnskabelige idéer, hvor økonomiske interesser ikke
har spillet nogen rolle.
Denne avvikelse fra den marxistiske historieopfatning
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
