Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - B. Klasseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampens teori.
og tredjestand. Den første forfatter, som gjorde denne ny
opdagede (vi vilde i vore dage si klassemæssige) gruppering
av befolkningen til utgangspunkt for en systematisk historie
betragtning, er, saavidt jeg ser, Saint-Simon, som i sine
Letlres d’un habitant de Genéve (1802) konstruerte den euro
pæiske historie som den grundbesiddende adels og de «indu
strielles» historie (i tiden fra Ludvig XI til Ludvig XIV).
Han stiller «feudalsystemet» og «industrisystemet» op
imot hinanden, og auser det for sin tids vigtigste opgave
at pleie det sidste og føre det frem til eneherredømme. Snart
dukker op ogsaa ordet «klasse» som betegnelse for disse to
storgrupper. Og hos restaurationstidens store franske histo
rikere er den klassemæssige betragtning av den moderne
historie allerede en fast bestanddel i metoden.
Som prøve kan anføres følgende sted i Guizots:
Histoire de la civilisation. (Lecon VIII). Guizot søker at paa
vise at bourgeoisiet er opstaat ved byernes emancipation
og slutter saaledes: «Skjønt bevægelserne vedblev at være
lokale, saa var dog virkningen den, at en ny og almindelig
klasse blev kaldt tillive. Der bestod ingen slags koalition mellem
borgerne, heller ikke hadde de som klasse nogen fællestil
værelse. Men landet var befolket av mennesker i samme
stilling, med fælles interesser og sedvaner; der maatte derfor
nødvendigvis efterhaanden opstaa et visst baand, en viss enhet
som var istand til at frembringe en borgerklasse. Og saaledes
var dannelsen av en bestemt klasse bourgeoisiet et nød
vendig resultat av byernes befrielse.»
Ganske lignende opfatninger finder vi hos Mig n e t
(Histoire de la revolution francaise 1824) og i T h i e r ry ’ s
forskjellige verker.
2. Fra en ganske anden kilde kom omtrent samtidig en
anden inddeling av den moderne menneskehet; den hadde
sin oprindelse i politisk-etisk-revolutionær lidenskap, i under
klassens og deklasserte elementers bitterhet, og gik ut paa en
skjelnen mellem fattig og rik, under og over, eller
med en særlig oprørsk betoning: undertrykte og under
trykk e r e.
Tilløp til denne korte og fyndige inddeling av samfundet
finder vi i middelalderens italienske byer, hvor man tidlig
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
