Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori. I. Klassekampteoriens elementer - B. Klasseprincippet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampens teori.
3. Da de materielle (økonomiske) interessers primat be
staar, saa vil, nåar det kommer til stykket, alle interessefor
bund være underordnet disse økonomiske interesser.
4. Klasserne er bærerne av de alt beherskende almen
økonomiske interesser: en hvilkensomhelst interessekompleks
bestemmes i sin retning av det økonomiske system den til
hører; herav avhænger saa at si alle interessers klangfarve;
alle forbund er enten betydningsløse eller underkastet klasse
interessen.
5. Den omstændighet at man tilhører proletariatet, av
gjør altsaa ogsaa den stilling man indtar til alle andre pro
blemer.
6. Alle som ikke tilhører proletariatet, har motsatte
interesser, er dets fødte fiender. Samfundet bestaar igrunden
kun av t o klasser, proletariatet og dets fiender, nemlig under
trykkernes klasse, bourgeoisiet.
Først i denne ekstreme tolking blir klasseprincippet det
vigtigste middel i proletariatets emancipationskamp. Det ab
solutte klassebegrep kan altsaa kun vurderes fuldt ut fra en
agitationsinteresses standpunkt. Jeg kommer tilbake til dette
ved omtalen av Marx’s klassekampteori.
Det absolutte klassebegrep og dets utformning til et virke
lig agitationsmiddel synes at ha været den engelske radi
kalism es verk paa reformbevægelsens tid.
lalfald møter vi i denne tids litteratur for første gang denne
steile, eksklusive hævdelse av det rene, uforfalskede klasse
prineip. Følgende ytring av o’Brien er vel en av de første
prøver paa en av demagogisk haskhet gjennemtrængt an
vendelse av klassebegrepet.
«Ser I (proletärer) ikke at undertrykkerne, skjønt de
for at forblinde os gir sig utseende av at de er delt i for
skjellige grupper religiøse som katolikker, protestanter,
titulære som hertuger, lorder, underhusmedlemmer eller poli
tiske, som whigger, torier, moderate, reformvenner, og ende
lig økonomiske, som godseiere, finansmænd, fabrikanter
indser I ikke at disse folk trods alle disse humbugagtige for
skjelle(som erforskjelle, meningen motsætninger)allesammener
indbyrdes enige om at holde dere i fattigdom og uvidenhet,
at de søker at utelukke dere fra lovgivningen og fra kontrol
med fordelingen av den av dere frembragte rigdom? Hvad
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
