Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De unge. III. Finn Ellingsen: Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Ellingsen.
Religion er noget helt andet end kommunisme og natio
nal rørsle. Og den som vil skrive om de religiøse unge
menneskers lægning, syn og kampstilling, møter først vanske
ligheten av at befinde sig paa temmelig brak land foran
übearbeidet stof. Hans opgave er at præsentere en flok unge
mennesker som nok har samme basis, men dette grundlag
for samfølelsen, religionen seiv, undrar sig med sin irratio
nale kjerne al nærmere definition. Han maa være opmerk
som paa, at han staar overfor det uutsigelige, idet oplevelsen
av grundlaget, det unge menneskes religiøse gjennembrud,
tilhører hemmeligheterne i hiertedypet. Han maa vite, at
religionen ikke bare finder opgaver utadtil, men eier sit
virke ogsaa indad, og at den stundom for enkelte kan ha sin
egenværdi, saa de ikke har lyst til noget paa jorden. Og
seiv om den omstændighet at han skriver i «et kristent land»,
vil lette adskillig under beröringen av aandelige ting som
intet øre har hørt og intet øie har set, saa trænger han ogsaa
at vite at han i religionen befinder sig paa det omraade,
overfor hvilket den gaadefulde ting hyppigst gjælder, at intet
øie vil se, og intet øre vil høre.
For klarhetens skyld maa jeg først be om at man ser
bort fra de mange kristelige institutioner og organisationer
og det billede man paa første eller anden haand har dannet
sig av dem. Reklame, avisfeider og forkjetring kan muli
gens ha git et helhetsindtryk som kan passe for de ældre
føreres vedkommende, men jeg advarer mot saadan uten
videre at slutte ovenfra nedad, ut fra institution med ledere,
organ ele. i de forskjellige leire at slutte sig til hvordan de
unge, f. eks. studenterne, er. I denne tid da saa meget andet
har virket og endda virker voldsomt paa de unge, maa det
snarere hævdes at det er de unge som præger institulionerne
end at disse præger dem.
Videre ber jeg om at man prøver at se bort fra liberal og kon
servativ teologi, og dermed fra kirkestriden. Underlig nok
har teologien og striden endda ikke magtet at trække grænse
linjer mand og mand imellem de unge. Tænker man her
paa den flok som samles i den kristelige studenterbevægelse,
saa har den i 25 aar bevisst holdt sig utenom kirkestriden,
og jeg skal senere berøre hvordan der med den er fremstaat
en kristendomstype, som er modnet gjennem andre opgaver
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
