Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De unge. III. Finn Ellingsen: Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Ellingsen.
nye, sterke religiøse personligheter som med nye ord tolket
Guds tale, desuten ventet de paa kirkelig indsats i aandsliv
og kulturliv og paa det sociale omraade. Men fremforalt
tror jeg de ventet og længtet efter fred, efter den fred som
religionen er og kun religion kan gi, fred i hjertet efter flere
aars krigsaak, fred ialfald derinde i hjertet nu det begyndte
at vise sig at den store fred egentlig betod fortsat krig.
Intellektuel hjælp, opmuntring og fred, var det formeget for
langt? Men hvad hændte. I hine dage erklærtes der tvert
om krig i kirken, kamp helt frem til prækestol, døpefont og
alter. Hver mand som ikke talte de gamle gjængse, av alle
begivenheter upaavirkede ord og «sandheter», er efterhvert
kommet paa proskriptionslisten, og hans hus beleires. Og
hvad de våre og vaakne unge sent glemmer, er de moral
møtersom var kirkens krigserklæring til dem istedenfor freds
budskap. Tanken var rigtig og virket som noget av en kjær
lighetserklæring, men formen var taktløs daarskap, der de
mangfoldige nysgjerrige rædharer møtte frem for at høre
«skildringer fra livet», og hvor mange forældre blev unødig
opskræmt. De unge hadde renslighetssans nok til at holde
sig borte. Kirkens uforstand har alt i alt ført til at den
religiøse efterkrigsungdom som forventningsfuld kom frem
i det frie, efter flere forgjæves forsøk paa at finde aandelig
husly fremdeles befinder sig under aapen himmel. Naar der
i priser forlanges f. eks. at de skal gi avkald paa sin aande
lige frihet, eller sin smak, eller at de skal fornegte sine ven
ner, saa er ogsaa den aapne himmel mindre übarmhjertig.
Det første sammenstøt mellem gammelt og ungt kom
paa det kulturelle omraade med de store dage i Det Norske
Studentersamfund efter fredsslutningen. Og ut fra de anty
dede anelser hos de unge mennesker om forskjellighet i sindr
om gradsforskjel i god nybyggervilje, kan jeg lettere forståa
den stormende tid, hvor vi var fyldt av den samme glød,
vi som siden har konsolidert os i «sympatikomplekser».
Trods alt var det vist ikke saa nøie med sakerne denganga
men i vor skuffelse og vort raseri maatte vi forkynde for
alle et utaalmodig og ungt proklama. Selvfølgelig var stu
denternes proklama en smule utaalmodig formet, omtrent
som «Verdens forbedring og forbrødring i dette semester!»
Men det vigtigste var opsangen, og føreren hadde vi. Denne
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
