Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Hoel: Nils Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS KJÆR.
Nils Kjær kunde ikke like maur. Han var ellers en
uselvisk ven av alt i naturen, han kunde glæde sig
over solen endog nåar den svidde hans kaal, og fryde sig
over regnet seiv om det fyldte hans baat, og med sindsro
kunde han iagtta hvordan den ene spiselige medskapning
fortæret den anden midt i hans egen hummerteine. Men
mauren vakte hans mishag, og han søkte gjerne en anledning
til at overøse det lille rastløse eddikesure dyr med sin mest
utsøkte galde.
Med daarlig skjult skadefryd iagttok han den nåar den
en enkelt gang forvildet sig ind paa et felt uten barnaaler.
«Den render hid og did og ser ingensomhelst opgave at kaste
sin flid paa.» «Den er en hader af livets ledige øieblikke.
Den er et dyr uden natursans og vimser omkring som et
bytte for rastløs kjedsomhed.»
Dette var et enkelt eksemplar av arten. Men dommen
falder ikke mildere over hele det travle folk:
«Den aktivitet, de smaa krakilske dyr udfolder, har aldrig
förekommet mig eftertragtelsesværdig for mennesker. De ren
der om hverandre, men hvad render de egentlig efter?»
«Den mest irriterende eiendommelighed ved dem er deres
uimodsigelige skikkelighed. De skyr de berusende blomster.
De tygger trøsket træ og slaas som modige maur indbyrdes
i snusbrun demokratisk ufordragelighed.»
Deres energi er formaalsløs og nærsynt, ja ganske stær
blind. For bare at ta et eksempel hvad hændte ikke med
den flok maur som fandt en tordivel mellem hjulsporene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
