Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Hoel: Nils Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Hoel.
skeptisk anlagte personlighet er altid nødt til at vurdere og
vælge. Omverdenens iver virket komisk paa ham, fordi et
misforhold syntes ham at beståa mellem strævet og formaalet.
«De render om hverandre, men hvad render de egentlig efter?»
Hvad tjener det hele til? «Denne maalbevidsthed, den er
ulykken. Resultaterne er jo altid betydningsløse. Hvor langt
kommer man?» sier Pavels i «Mimosas hjemkomst».
Men en slik vurdering stopper ikke ærbødig op foran
ens eget jeg. De tilstedeværende er ikke undtat. Ironikerens
tanke er et vaaben, og et vaaben til for at brukes. Han kan
ikke stænge selvironien ute.
Skeptikerens hele betragtningsmaate, som kan virke saa
salt og sund overfor de manges planløse iver, den blir en
ekstra hemning av hans egen virksomhet.
I sin lille avhandling om Don Quijote skriver Nils Kjær :
« et ansigt som er streifet af Don Quijotes skygge er i sit
alvor uryggeligt. Det vil kunne lyse af en glød indenfra, men
aldrig af det straalespil som speiler et sinds underfundige
mistanker om, at verden ogsaa vilde beståa uden den van
drende ridder, som netop bryder en lanse —.»
Men for kampiveren kan det uryggelige alvor være gun
stigere end erkjendelsens rike straalespil.
Vinden som blaaser i kast og støt inde i byens gater og
undertiden ikke synes at ha anden opgave end at blaase
hatten og værdigheten av alvorsmænd, den faar atter retning
og dypt aandedrag ute paa sletten. Nils Kjær, som spaltet
sit sind i tusen glansfulde replikker inde blandt menneskene,
han blev hel igjen ute i naturen. Sol og vind, regn og sne
talte til ham, og han skjønte deres sprog. Sommerens sprog
især. Sommerbrevene ute fra stranden og skjærene staar for
sig seiv i hans produktion. De er skrevet ut av et sind fyldt
av samfølelse med græs og løv og strandens bølger. De
rummer i sin stemning al den nordiske sommers duft og
varme. De mangler ikke munterhet og heller ikke ondskap.
Men spiddes et offer paa pennen, saa er det umulig at ha
medlidenhet med dem i saa godt veir. De faar trøste sig
med et stykke av Nils Kjærs egen sommerfilosofi :
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
