Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgård: Fascismens aand - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fascismens aand.
til at bryde ud af. Bevægelsens førere maa stadigt inddæmme
og retlede uden dog nogensinde at kunne opnaa fuld sikker
hed overfor de mangeartede kræfters spil. Ogsaa for Benito
Mussolini er sikkert hver dags leven med i bevægelsen en an
ledning til revision af tidligere idéer og optagen af nye en
mand i stadigt sig fornyende udvikling som han altid har
været ! Derfor vil ethvert forsøg paa undersøgelse af fascis
mens væsen og idéindhold kun kunne have betinget og fore
løbig gyldighed: saaledes ogsaa dette. Jeg vil dog straks slaa
fast, at denne studie beror paa en positiv vurdering af Musso
lini og fascismen, en opfattelse der i modsætning til den baade
indenfor og udenfor Italiens grænser fremførte negative kritik
kan sammenfattes saaledes: Mussolini er ikke en tilfældig
förgrundsfigur, som spiller en rolle idag for imorgen at være
gledet tilbage i det kaos af politisk spil og intrige, af hvilket
han igaar har rejst sig. Fascismen er ikke en overfladebe
vægelse, som ved vold og overrumpling har tiltvunget sig en
betydning og magt, den ikke besidder indre forudsætninger
for at kunne hævde. Fascismen er en gæring i folkedybet,
som ikke vil aflade førend den omlejring er fuldbyrdet,
som er bevægelsens skæbnebestemte, men langt fra klart be
vidstemaal. Mussolini er denne gærings fortættede udtryk, denne
krafts anende og fremadskuende leder, denne skæbnes profet
Fascismen er en storm af nationalt begejstret italiensk ung
dom. I dens larm klinger ord dybe og mættede af aartusinders
historie : latinitet, katholicisme, tradition. Overmenneskelige
navne : Dante, Leonardo, Raffaello, Michelagniolo. Disse navne,
disse ord bliver ikke nøjere provet paa deres indhold og be
tydning. De slåar sammen i et brus, hvis fælles mening kan
udtrykkes i to ord: national reaktion! Mussolini, som aldrig
har været bange for realiteter, har heller ikke ladet sig skræmme
af ordet, da han fandt, at det udtrykte en uomgængelig reali
tet. Det er fire aar siden, han udtaltedet: «Det er skæbnens
vilje, at en reaktion skal komme over Italien, og jo mere
reaktion des mere velgørende og velkommen.» Heller ikke
andre behøver stikke hovedet i busken af skræk for ordet.
Ikke al reaktion er uden videre af det onde. Ogsaa i vore
nordiske lande har i de senere aar reaktioner rejst sig til
kamp for nalionale værdier, som alt for længe havde været
forsømt, forglemt eller endog fornægtet. Skal vi hos os tale
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
