Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Politisk ny-orientering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk ny-orientering.
man er ute av stand til at skaffe mere. Dette er jo et forhold
som ikke er ukjendt hos os.
Den konsumptionsvenlige politik er som regel socialt
bestemt, tar som oftest sigte paa at lette livsvilkaarene for
bestemte lag av befolkningen, det saakaldte forbrukende pu
blikum, og da kanske særlig arbeiderklassen.
I tider nåar eiendomsbesiddere, skibsredere, industridri
vende, handlende o. s. v., kort sagt de næringsdrivende, har
været uforholdsmæssig begunstiget, kan en fornuftig og lang
som forskyvning være paa sin plads.
Men uten en saadan bakgrund og uten en yderst forsigtig
og planmæssig fremgangsmaate kommer man let til at øde
lægge langt mer end man bygger op, seiv for de begunstigede
klasser, hvad de sidste tiders erfaring med al ønskelig tyde
lighet har vist.
Uten at begaa nogen større feil kan man vel si, at ver
denspolitikken i aarene før krigen var produktionsvenlig. Det
var konkurransens tid, om ikke netop den fries. Det gjaldt
for alle nationer at bli mest mulig selvhjulpne og samtidig
faa den den størst mulige mængde varer til eksport.
Til fremme av disse formaal indførtes bl. a. høie pro
tektionistiske toldsatser, eksportpræmier o. s. v., som selvføl
gelig rammet det forbrukende publikum meget sterkt. Skat
terne paa produktionen var rimelige og arbeidslønningerne
temmelig lave.
Under krigen ændredes forholdene raskt. De produ
cerende klasser tjente da meget godt, men snart slog de
fleste stater ind paa en forbruksvenlig politik, hvis maal
det officielt var at utjevne indtægtsnivaaet. Efterhaanden
antok denne politik i enkelte lande en statssocialistisk karak
ter, dels fordi krigsforholdene nødvendiggjorde statens over
tagelse av vigtige deler av den økonomiske virksomhet, og
dels fordi man ogsaa giennem en forbruksvenlig politik i det
længste vilde forsøke at stille masserne tilfreds, saa de ikke
ved optøier, obstruktion eller paa anden maate skulde for
styrre det indviklede krigsmaskineri. Men dette var en nød s
poli ti k som blev fremtvunget av forholdene. Den var
ganske visst kostbar og led av mange feil, der blev sløset og.
der blev gjort bommerter. Men dengang gialdt det at greie
sig i en snæver vending, koste hvad det koste vilde,.
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
