Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Politisk ny-orientering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk ny-orientering. ini
ciale reformer, som under krigen florerte, skrumper mer og
mer ind. Dette sidste er naturligvis ikke egentlig glædelige
företeelser, men det er uavvendelig, idet det staar klart for
alle, at det nytter litet at begunstige et forbruk, som produk
tionen ikke dækker, eller som man ikke har midler til at
betale, og de sociale reformer har som regel været av den art,
at de har hemmet produktionen. Dette gjælder bl. a. bedrifts
raadene.
Frankrike gjør kjæmpeanstrengelser for at komme paa
fote igien efter krigens voldsomme paakjending, og der er
særlig i de krigsherjede distrikter utført et stort produktivt
arbeide, og landets finanser er om end fremdeles fortvilede
saa dog styrket. Nu maa man ikke tro, at jeg vil beskylde
tyskere og østerikere og franskmænd for vellevnet som følge
av en forbruksvenlig politik. Nei, her er det krigen som
har været den store forbruker, som har tat brødet ut av mun
den paa de sultende. Ulykken er den, at man har forsømt
produktionen og ved forhastede og misforstaaede reformer
hemmet denne, ogsaa efter krigen. Fredstraktatens vanvittige
økonomiske bestem meiser bærer selvfølgelig ogsaa en hoved
part av ansvaret.
Naar maaske undtages Italien er dog Amerika og England
de lande, som har fjernet sig mest fra krigssocialismen og
dens forbruksvenlige taktik.
Ved en sterk og tildels hensynsløs politik som har lagt
store tyngsler paa folket, har de gjenreist sin økonomi og
sine finanser, hvad der bl. a. har git sig uttryk i stigende
valutakurser. Specielt i Amerika har den produktionsvenlige
tendens gjort sig sterkt gjældende, og de socialistiske principper
blev allerede ved præsident Hardings tiltrædelse skarpt for
dømt i satsen: More Business in Governement and less Go
vernement in Business, og senere i slagordet: Make World
safe for Capital!
Statens indblanding i næringslivet har kostet Amerika
som andre lande uhyre summer, men som det praktiske folk
amerikanerne er, har de ikke ventet med at kaste maren av,
til den har ödelagt landets økonomi og finanser. For øie
blikket betragtes de direkte skatters nedsættelse og avvikling
av statsskibsfarten som de vigtigste opgaver.
Naturligvis har heller ikke U. S. A. kunnet undgaa alle
8 Samtiden. 1924.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
