Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. H. Lyshoel: Politisk ny-orientering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. H. Lyshoel
klasseprægede sociale kvaksalveri maa ombyttes med en maal
bevisst reformpolitik av positiv art og som kan komme alle
borgere tilgode. Det er jo ikke sikkert, at de organiserte
kropsarbeidere altid staar retfærdigheten og samfundssam
vittigheten nærmest.
Alle uproduktive og skadelige kriseforanstaltninger maa
bort, forbud, husleieregulering, prisregulering osv. De gjør
ingen nytte, men hemmer utviklingen, likesom de er i strid
med al liberal politik.
At de ogsaa koster uhyre summer er noget vi i vor finan
sielle nød ikke har raad til at överse.
Det næste skridt blir at opmuntre det private initiativ og
den frie konkurranse ved at gi individerne størst mulig næ
ringsfrihet. Selvfølgelig kan man ikke for tiden følge den
gamle liberale skole i tykt og tyndt. Der maa føres en maal
bevisst kontrol. Næringslivets koncentration og dannelsen
av truster og karteller nødvendiggiør dette. Men man maa
ikke begaa den dumhet at tro, at alle truster er skadelige og
samfundsfarlige. De kan tvertimot repræsentere den høieste
form for organisation, og deres produktive evne kan være
enorm, .og dette er jo bare i samfundets interesse. Det er
misb rukene som bør stanses.
Forøvrig kan man for tiden praktisk talt ikke tale om
truster av international art i N org e.
Av større praktisk betydning turde kampen mot mono
polerne, og særlig de offentlige og halvoffentlige, være.
Private monopoler kan ikke eksistere uten offentlig til
låtelse, og desuten vil en fornuftig lovgivning og beskatning
ved siden av fri konkurranse berøve dem enhver samfunds
farlig tendens. Anderledes med statsmonopolet. Naar
staten befatter sig med næringslivet har den en skjæbnesvanger
tendens til at skape monopoler, og som al offentlig drift vil
ogsaa monopoldriften bli tung og kostbar og litet produktiv.
Men da monopolerne er uten konkurranse og kan utligne
eventuelle tap paa skatteyderne likesom de kan fastsætte pri
serne efter behag, sier det sig seiv, at de er en alvorlig sam
fundsfare, som uten skaansel maa bekjæmpes av alle tilhæn
gere av en sund og produktionsvenlig politik.
De store sociale kamporganisationer er paa en viss maate
noksaa nær beslegtet med trusterne og maa følges med et
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
