Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bonnevie: Et nyt og mere socialt bedriftsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et nyt og mere socialt bedriftsliv.
eller offentlige forretningsvirksomhet er forretningslederen
funktionær; kapitalen er, ialfald til at begynde med, ind
skuddskapital, og oftest utdeles der i selskaperne aarsutbytte i
procenter ikke av kapitalindskuddet, men av indkjøpet. Alt
dette kan dog sies paa en maate at høre med til det koope
rative selskaps særegne teknik, som netop adskiller det fra
privat handel og heller ikke kan overføres. (Kjøpeutbytte el
ler indkjøpsrabat anvendes vistnok tildels i private foretagen
der. Men netop utbetalingen av et stort kjøpeutbytte er av
de mest omtvistelige ting inden kooperationen. Med fuld ret
kan hævdes, at helt konkurrerende priser og oplægning av
fælleskapital (reserver) socialt og økonomisk er vigtigere end
et stort kjøpeutbytte og tillike utelukker dette.)
De kooperative selskaper frembyr imidlertid ogsaa føl
gende særegenheter : Kapitalutbyttet er begrænset, en større
del av aarsoverskuddet oplægges som fond, forbrukeren faar
gjennem styre eller repræsentantskap kontrol med forretnings
lederens dispositioner. Alt dette er sider ved de kooperative
foretagender, som gir dem økonomisk og moralsk rygstø, og
som i beslegtede former gjenfmdes i virkelig tidsmæssige kom
munale eller offentlige foretagender. Det aktuelle spørsmaal er,
om ikke disse socialt betydningsfulde sider ved det koopera
tive foretagende kan og bør søkes overført paa og om nød
vendig paatvunget tilsvarende private bedrifter.
I en nedgangstid som nu begrænser aktieselskapernes divi
dender sig av sig seiv, og endog de mest paakrævede avsæt
ninger av fond blir der ikke anledning til. Men samtidig ser
vi, hvor ønskelig det hadde været, om dividende-utbetalingen
i de gode tider var blit begrænset. Vi ser ogsaa, at oplæg
ning av reservefond og driftsfond i langt større utstrækning
end lovgivningen foreskriver, er nationaløkonomisk begrundet.
Ingen vil bestride, at kapitaldannelse er nødvendig. Men
hvad er mest rationelt: spredningen av de store dividen
der med flot forbruk tilfølge, eller begrænsning av kapital
utbyttel til fordel for bedriftens egen kapitaldannelse? Det
første det privatkapitalistiske princip lar kapitalen vandre
ut i verden for at øke forskjellen mellem fattig og rik. Det
andet det kooperative og socialistiske princip binder kapi
talen til bedriften, skaper fælleskapital og dermed en tryggere
produktion og et billigere forbruk. Mon ikke mange ogsaa av
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
