Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Werenskiold: Klimavekslinger som historisk faktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Werenskiold
gangen foregik i 1300-aarene; han regner op en gyselig række
med uaar fra denne tid, men saa sier Thoroddsen at
klimaet paa Island ikke var bedre i middelalderen, og ikke
værre i det 14de aarhundrede end f. eks. nu. Norlind har sam
let en række av de paalideligste oplysninger om vehiaget fra
1121 til 1310, og i denne tid er det neppe nogen større for
andring at spore. Derimot ser man en række mindre varia
tioner som aabenbart svarer til Brtickners perioder. Det
viser sig tydelig at fugtige somre og milde vintre hører sam
men i Mellemeuropa. For en som ikke specielt har gransket
alle kilder er det aldeles umulig at avgjøre hvem som har
ret. Men det kan ikke negtes at en forandring av lufttryk
forholdene og dermed av de herskende vindretninger vil
kunne virke paa klimaet, baade direkte og fordi isen kunde
drive anderledes.
I perioder med stor aktivitet paa solen blir den atmo
sfæriske cirkulation sterkere, og samtidig kan grænsen mellem
de store vindsystemer bli forskjøvet. Dette vil kunne virke
høist forskjellig paa de forskjellige steder paa jorden, og vil
kunne føre til baade at det blir varmere og koldere. I passat
strøkene, hvor vinden kommer fra høiere bredder, vil en for
sterket cirkulation ha til resultat at det blir kjøligere, f. eks.
i Yucatan. Strøk med søndenvind derimot vil i det hele bli
varmere. Sandstrøm har tegnet et kart over lufttransporten
over Europa, i aarene 1901—10. De Britiske Øer har vestlig
eller sydvestlig vind hele tiden. Norge har ogsaa overveiende
sydlig vind, undtagen paa Østlandet, hvor den er mere østlig.
Forsterket vind vil da føre til mere oceaniske forhold; milde
vintre, raa somre, uaar i vest og nord iallefald. En for
mindsket cirkulation har til resultat mere tørveir, varmere
somre, men koldere vintre alt ialt bedre tider langs kysten.
Naar Østersjøen fryser til, saa skulde man tro det var i en
slik tid. Otto Pettersson har rigtignok fundet ut at is
lægningen av Østersjøen er avhængig av den mængde Atlanter
havsvand som kommer ind gjennem Øresund. Naar over
flatelaget av brakvand i Østersjøen er tyndt, skulde det fryse
lettere. Efter Nor lind frøs Østersjøen i 1306, 1323, 1408
og 1423. Dette viser nu ialfald at det har været kolde vintre
paa den tiden. Paa Island er den herskende vindretning
om vinteren fra syd paa vestsiden av øen, men fra nordost
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
