Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Om forstaaelsen av fremmede folk - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
bl. a. den merkværdige interesse for Kina, det ivrige og man
gcgrenede studium av kinesisk statsvæsen og kinesisk kultur,
hvor man saa det fornuftmæssige utformet paa en uovertruf
fen, mønstergyldig maate. Endnu lever oplysningstidens op
fatning videre i den overbevisning, at erkiendelsen og beto
ningen av det ensartede, det «almenmenneskelige» er den sik
reste vei til forstaaelse mellem folkene. Men i den klassiske
tyske humanitets-tidsålders rensende bad fik oplysningens
idéer ny betydning og ny retning. Idet Herder samlet folke
nes røster i sange, overførte han opfatningen av den indivi
duelle krafts skapende funktion til folkenes liv. Saaledes blir
for ham den levende opfattelse av folkeindividualiteterne i de
res fulde egenart midlet til forstaaelse. Saaledes staar for ham
folkenes fællesskap som et mangestemmig kor, hvor hver stem
me har sin særegne opgave. Og Goethe han staar jo i
hele sin personlighet og skapen som den mest storslagne le
gemliggjørelse av en forstaaelse, som gjennemtrænger folkenes
liv i dets uendelige rigdom og optar dem i sig Goethe
skjænker den nye tænkemaate et symbol, som ikke mer kan
utviskes av menneskehetens bevissthet: verdensiitteraturen som
organisk enhet. I det 19de aarhundrede faar saa forstaaelses
tanken en ændret betoning gjennem indtrædelsen av nationa
litetsprincippet som drivende kraft i det politiske og kulturelle
liv. Dette princip befæster og forsterker motsætningerne og
det som skiller mellem folkene, men som reaktion ytrer sig
saa meget desto sterkere trangen til at gjennembryte skille
murene og hævde følelsen av fællesskap mellem folkene ved
en øket dyrkelse av den gjensidige forstaaelse. Under denne
spænding av motstridende tanker og kræfter blir kravet paa
forstaaelse mellem folkene til en tidens bekjendelse.
Ser vi nu i dette velsignede 20de aarhundrede situationen
fordomsfrit i øinene, efteråt forstaaelsestanken er blit pleiet,
utviklet og befordret av saa mange generationer, saa kan vi
ikke dølge for os, at feltet gjennem verdenskrigen er blit for
vandlet til en ruinhaug. Det er nærliggende, men det vilde
efter min mening være overilet og litet træffende at gi krigen
som saadan skylden herfor. Der er i Europa ført krige nok,
uten at de for alvor har vanskeliggjort forstaaelsen, seiv mel
lem stridende nationer. Paa samme tid som Fredrik den
store slog franskmændene ved Rossbach, var og blev han den
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
