Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harrj’ Fett.
thi han var blit en stor sømand allene af egen erfaring og
uden at have gaaet i navigationens skole. Det er derfor at ad
skillige af hans aktioner er kritiserede, som foretagne mod
regler. Erfarenhed viser dog, at undertiden regnes til fornuft
og skjønsomhed at tilsidesætte regler og formaliteter og at
bruge lykken, nåar man ser at have den ligesom i sin lomme.
Store og fast utrolige ting er derved blit udvirkede. Hvis man
saadant negter, taler man mod erfarenhed som dagligen viser,
at der er visse lykkelige og forvorpne dage, og at lykken lige
som har opofret sig til visse personer og hos nogle paa visse
tider og timer.» Det samme motsætningsforhold ser Holberg
paa Condés og Turennes tapperhet, og vi skimter spillet imel
lem to livsanskuelser, den gamle aristokratiske og den modernt
klassiske med sindigheten som ledsager. Den ene, Condé,
gjorde store aktioner, den anden, Turenne, begik aldrig nogen
feil. Den ene ved sit hastige begrep utviklede sig i store farer,
den anden makede det ved sin skjønsomhet at han ikke geraa
det i nogen fare. Den ene lot sig drive av sin naturlige
vivacitet, galoperte som en løpsk hest og ofte uten at vite
hvor han vilde hen, den anden gik stedse med tømmen
haanden og hadde sine tanker bestandig fæstet til det före
satte maal. I Richelieus politik ser han ogsaa noget av samme
utfordrende tapperhet. «Virkningen av den politik hvortil
Richelieu lagde grundvold, var at bringe alle andre europæiske
potentater i bevægelse og frygt, at holde alle Frankrigs ord,
løfter, pagt og forbund mistænkte og omsider at forene sig
sammen mod samme rige med den virkning som er bekjendt
og som nær havde styrtet Frankrig udi fordærvelse. »
Den rene, aristokratiske tapperhet tilhører kamptider,
vikingetider, erobringstider og opløsningstider. Allerede meget
tidlig, fortæller Emil Smitt i en elegant avhandling om de
græske dyder, begynder aristokraterne med den gamle, græske
tænker Theognis at sukke: ak, det gaar saa daarlig med
aristokraterne! det er bare én dyd rigdom. Vær ikke
forbauset over at adelen gaar tilbake, sier han, god og daar
lig blandes sammen. Sauer og æsler søker man at gi god
avstämning, men en god mand er ikke ræd for at egte en
hustru av daarlig familie, og en daarlig mand mottages av en
god bare penger er tilstede. Hvor skal da aristokraterne finde
sin dyd, nåar tapperhet ikke fører frem, nåar rigdom utvisker
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
