Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hany Fett.
bevægelse. Selvrespekt og selvdisciplin fulgte som lekende
gratier hvor hun færdedes. Antikken har ikke git os en skjøn
nere skikkelse, hun er den græske donation til livet. Lykken,
sier Theognis, vindes ved maatehold i nydelsen og harmoni
i livet. Mangel og overflod fremkalder bratte overgange og
store sindsbevægelser. Og den sjæl som kommer i oprør ved
de sterke motsætninger vinder hverken likevegt eller lykke.
Lykken bor ikke i rigdom paa kvæg og guid, dens bolig er
sjælen. Taapelige mennesker bygger sit liv paa den vinding
som tilfældet bringer, den forstandige paa visdommens goder.
Nøisomhet øker det behagelige og gjør nydelsen større.
Dette er altsammen meget enkle, gamle og enfoldige, gjennem
tusener av aar drøvtyggede sandheter, men som tiltrods her
for eller kanske netop derfor indeholder den sjælshygiene,
som al virkelig humanisme indebærer. Hele Holbergs etik
er en eneste stor hyldest til Sofrosyne. At forlate middelveien,
sier Pascal, er at stille sig utenfor menneskeheten. Den sande
storhet bestaar ikke i at forlate denne, men at slutte sig til
den. Interessant er i saa henseende Holbergs karakteristik
av de «tre mærkelige genier Ulfeld, Sehested og Griffenfeld» ,
hvis hybris den klassiske nemesis rammet. Her er det Sehested
som greier sig bedst, «thi udi alle hans gjerninger fremskinne
en agtsomhed og bon sense, da de andre lod sig forblinde af
deres ambition og ligesom arbeidede paa deres eget fald.
Sehested kunde endogsaa gjøre en ond ting saaledes at den
syntes at være god. Havde disse tre mænd siddet ved roret
paa engang og været hinandens rivaler, havde de tvende før
ste vel spillet mester en tid, men Hannibal Sehested havde dog
ved sin flegma og ved at temperisere faaetdem beggeisækken.
Ved denne sin agtsomhed vilde han conserveret sig ind ogsaa
i de allerslibrigste tider.» Stadig fortæller ogsaa Holberg «hvor
farlig det er at overdrage al magt til de saakaldte genier, hvis
glimrende kvaliteter ikke ere geleidede med moderation og
betænksomhed.»
Tiltrods for antikbegeistringen var ingenlunde renæssan
sen nogen let tid for de klassiske dyder. Der var opløsning
paa saa mange omraader, ikke mindst livor det gjaldt moral
begreper. Det var forsaavidt ikke saa let hverken for klas
siske eller kristne dyder at trives f. eks. ved Alexander Borgias
pavehof, hvor gift erstattet tapperhet, perverse orgier, bestik-
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>