Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: De klassiske dyder og anarkiets moralister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
kelser i det 19de aarhundrede Søren Kierkegaard, en av
alle tiders største moralske anarkister. Han er helt vokset
ut av den tysk-romantiske situation, er saaledes fuldblods
romantiker, dertil en klarsynt alt-mulig-forstaaer, uforfærdet
sjælelig eksperimentator, en nyder av alle slags psykologiske
muligheter og tilstande, indstillet paa en grænseløs livets be
vægelighet, som næsten lar en forutane enkelte av Bergsons
tanker. Han forsøkte da at forene den romantiske individua
litetsidé med radikal, personlig inderlighet for saa ved en
viljesakt gjennem paradokset at naa til det absolutte. I mot
sætning til den klassiske pietisme med en slags platonisk Eros
tanke som det centrale faar vi en romantisk pietisme, der hos
ham utvikler etfuldstændig sykelig og revolutionært sind. Om sig
seiv sier Kierkegaard, at han «var tungsindig indtil grænsen
av sindssvakhet». «De simpleste betingelser for at være
menneske er mig negtet,» og han følte sig bunden i kval
fuld elendighet, som en fugl man har stækket. Mot et pan
teistisk farvet guddomsbillede, som han dømte som æstetisk,
klamret han sig til «menneskehetens forfærdeligste problem»,
som Kristus i hans øine er. Denne Kristus blir imidlertid
i hans anarkiske pietisme spilt ut mot den Helligaand, d. v. s„
mot den hellige almindelige kristne kirke, hvilket igien vil
si kirken som institution. Kirken og dermed den Helligaand
blir for ham «en fræk uanstændighet, et forsøk paa at holde
Gud for nar». De helliges samfund kjender han heller intet
til. I gudsforholdet er den kristne absolut alene «paa 70000
favne vand». Dermed sprænger denne dypt religiøse natur
hele den traditionelle gudsopfatning og bringer anarki ind
i treenigheten. Adskillige av de vanskeligheter vor kirke nu
lider under skriver sig herfrå. Som Brand hadde Kierke
gaard ingen forstaaelse hverken for sindighet eller selvbeher
skelse. Han spotter kirkens Gud-Fader som en ældre, god
modig onkel, en snild bedstefar, en familiegud. Julen er rent
hedenskap, kristendommen blit til en julesjau. Lovprisning
av familielivet er forvansket kristendom. Hvor indgripende
Søren Kierkegaards indflydelse i Norge har været viser bedst
en uttalelse av Christopher Bruun om tidens aandsliv: «Det
meste som vi her i Norge har av selvstændighet peker enten
gjennem Ibsen tilbake paa Kierkegaard eller gjennem Bjørn
son til Grundtvig.»
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
