Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Forbrydelser og straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overtrædes disse love, maa samfundet ta affære.
Harald Nørregaard.
indgrep i de love og rettigheter som findes nødvendige for
samfundets bestaaen og borgernes tryghet.
Det maa undersøke saken og skaffe den fornærmede den
opreisning som paa nogen maate kan skaffes ham. Og er
der, efter forbrydelsens art og det sindelag forbryderen ved
denne har lagt for dagen, grund til at frygte for at han vil
begaa nye forbrydelser, maa samfundet træffe sine forholds
regler for at hindre ham heri.
Men er der ingen grund til at frygte for noget saadant,
maa handlingen antages foretat under en øieblikkelig svak
het eller under særegne overmægtige omstændigheter som ikke
kan befrygtes at ville gjenta sig, er der intet vundet for sam
fundet ved at sætte gjerningsmanden i fængsel.
En begyndende erkjendelse herav ligger ogsaa i bestem
melserne om betinget dom, som hos os blev indført ved den
nye straffelov av 1902. Efter disse kan det i dommen bestem
mes at straffen ikke skal fuldbyrdes, medmindre den skyldige
begaar en ny forbrydelse. Og det har vist sig at det er en
undtagelse at en saadan betinget dom kommer til fuldbyrdelse.
Men betinget dom kan efter den nu gjældende straffelov
kun avsies hvor det gjælder «smaa» forbrydelser hvor
domstolen ikke tinder at maatte idømme høiere straf end
indtil 3 maaneder. Og i virkeligheten kan en mand som har
begaat en meget større, ja seiv den største forbrydelse, være
likesaa ufarlig for samfundet og sine medborgere som den der
en enkelt gang kan ha latt sig forlede til et litet tyveri.
Jeg tar for at nævne et praktisk eksempel en al
mindelig «kassebedrøver», en mand som, efter at ha vist
nøiagtighet og redelighet i sit arbeide, blir betrodd en forret
nings kasse, uten at der øves effektiv kontrol. En dag kan
han nødvendig trænge et beløp som han i øieblikket ikke har
f. eks. for at hjælpe en ven i nød, eller til betaling av sin
husleie, som han paa grund av sygdom i familien eller av andre
grunder ikke har kunnet spare op. Saa «laaner» han beløpet
av kassen, i tillid til at ingen vil merke det, og at han ved
sparsommelighet vil kunne dække beløpet efterhvert. Men
nye uforutsette krav hindrer ham heri, ja forleder ham kanske
til nye «laan» av kassen, indtil kassemangelen opdages og han
anmeldes til paatalemyndigheten.
214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>