Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Forbrydelser og straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nørregaard.
andet menneske? Var det nødvendig til andres sikkerhet at
holde ham i aarevis indesperret i fængsel?
Man vil si at om det ikke hadde været nødvendig at holde
folk som Odalsmorderen eller den skildrede kassebedrager
indesperret av hensyn til samfundets sikkerhet, var det dog
nødvendig at straffe dem for at avskrække andre for at begaa
lignende forbrydelser.
Men erfarne kriminalister er fuldt paa det rene med at
straffens avskrækkende virkning er ganske illusorisk. Hvad
der f. eks. avholder en kasserer fra at stjæle av kassen, er
ikke tanken paa den straf som underslaget vilde kunne med
føre. Er ikke hans egen hæderlighet tilstrækkelig, vil det
være tanken paa opdagelse av underslaget, avskedigelsen fra
hans stilling og tapet av den sociale agtelse som først og
fremst vil holde ham tilbake, mens tanken paa mulig straf
vil være av ganske underordnet betydning.
Man overser i denne forbindelse ofte betydningen av den
almindelige opinion. Intet opretholder lovlydigheten mer end
den. At bli kjendt skyldig ien handling som fordømmes av
den almindelige opinion er i og for sig en frygtelig «straf».
Men fordømmes ikke en handling av den almindelige opinion,
er ogsaa straffetruselen temmelig virkningslos. Det ser vi
bedst ved de mange overtrædelser av brændevinslovgivningen,
hvor skjærpede strafFetrusler har vist sig ganske frugtesløse.
Det er jo heller ikke min mening at man skal gjøre un
derslag og lignende til straffri handlinger. Enhver som gjør
sig skyldig i en forbrydelse skal trækkes til ansvar for dom
stolene og hans skyld bli konstatert. Men hvis der, under
hensyn til det sindelag som han har lagt for dagen, ikke er
grund til at frygte nye forbrydelser av ham, vindes intet ved
at sætte ham i fængsel. Og ingen vil av en dom som fritar
for saadan straf kunne slutte at han seiv straffrit vilde kunne
foreta den samme handling.
Mens jeg saaledes mener at samfundet nu uten ret og
uten rimelig grund mishandler en hel del ufarlige mennesker
ved at sperre dem inde i fængsler, er paa den anden side
den samfundsbeskyttelse som statens strafutøvelse nu yder ab
solut utilstrækkelig.
Professionelle og farlige forbrydere, om hvem man vet
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
