Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Forbrydelser og straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nørregaard.
og forsvarlig jeg mener ogsaa frihet til at tilfredsstille sin
kjønslige träng. Kun maatte man ved segregation sørge for
at de ikke sætter barn ind i verden.
For unge forbrydere fik man skaffe anstalter, hvor de
kunde opdrages og oplæres, til man kunde gjøre sig haab om
at de uten fare kunde gives tilbake til det fri samfundsliv.
De fængsler man nu har er mere skikket til at skape
forbrydere end at helbrede dem. Det selskap av forbrydere
som de domfældte sættes ind iblandt, faar hurtig utviklet deres
samfundsfiendtlige tilbøieligheter. Man ansaa det derfor i sin
tid som en forbedring i fængselsvæsenet at gjennemføre an
bringelse i enecelle, og dette er ogsaa i stor utstrækning gjen
nemført hos os. Men jeg tror nok nu de fleste fængselsfolk
er enige om at denne fængselsform er endnu skadeligere.
Forbindelsen med de andre fanger har ikke kunnet hindres.
Der findes i ethvert cellefængsel et vel utviklet bankesystem
hvorved fangerne kan meddele sig til hverandre. Og med den
langvarige avsondring fra alle andre mennesker følger i rege
len en aandelig og legemlig depression, som virker nedbry
tende ogsaa i moralsk henseende.
De tanker jeg ovenfor har fremsat, fremholdt jeg i et
foredrag i Juristforeningen her for en 8 å 10 aar siden. Jeg
merket ikke jeg fik nogen tilslutning. Og heller ikke senere
har jeg møtt uttryk for det samme syn paa forbrydelse og straf.
Indtil jeg for nogen tid siden fik mig tilsendt fra den
italienske legation her et utkast til ny straffelov for Italien,
hvor de samme tanker paa en glimrende maate er gjennemført.
Der blev i Italien i 1919 nedsat en kongelig kommission
med det opdrag at foreslaa de nødvendige reformer i straffe
lovssystemet for som det heter i overensstemmelse med
de fornuftsmæssige principper for samfundets beskyttelse mot
forbrydelse i almindelighet, at opnaa en virksommere og ster
kere beskyttelse mot de vanemæssige forbrydere det var
altsaa herpaa hovedvegten blev lagt.
Kommissionen besluttet enstemmig at foreslaa indførelsen
av et helt nyt straffesystem, og utarbeidet et fuldt gjennemført
utkast til straffelovens almindelige del.
Dette utkast bygger paa erkjendelsen av at samfundet
hverken har ret eller evne til at ilægge straf som moralsk
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
