Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nørregaard: Forbrydelser og straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nørregaard.
Harald Nørregaard: Forbrydelser og straf.
nødvendige foranstaltninger truffet for at undgaa gjen
tagelse.
Idet straffens karakter er blit helt forandret, har det ita
lienske utkast ogsaa foreslaat dens navn forandret. Der skal
ikke længer tales om «straf», men om «sanktioner» d. v. s.
forholdsregler som findes nødvendige for samfundets beskyttelse.
Og selvfølgelig maa ogsaa straflens art forandres. Sank
tionerne er ikke ment som noget onde der skal tilføies for
bryderne som tugtelse for deres handlinger. De tilsigter kun
at hindre forbryderne fra at forulempe samfundet og dets
borgere, og indenfor de grænser som denne hensigt gjør mulig
søkes der sikret dem den frihet og det velvære som kan skaffes.
I de arbeidshus eller fangekolonier som efter lovutkastet
de farlige forbrydere skal hensættes i, skal alt arbeide fore
gaa i fri luft, og anstalterne skal være indrettet efter sundhets
mæssige forskrifter. Opholdet tilsigter at skaffe fangerne ikke
alene almindelig opdragelse, men ogsaa haandverksmæssig
utdannelse. De arbeidsdygtige fanger skal ha samme arbeids
tid og samme løn som tilsvarende arbeidere i det fri arbeids
marked. En tredjedel betales som erstatning til den fornær
mede, en tredjedel gaar til staten og en tredjedel utbetales til
fangens familie, eller sættes, hvis han ingen familie har, fast
for ham seiv. Er der ingen fornærmet som har krav paa
erstatning, gaar halvdelen av lønnen til staten og halvdelen
til fangen eller hans familie.
Sanktionen idømmes for übestemt tid, og fangen frigives
nåar han ved sit arbeide og forhold gir grund til at anta at
han er blit skikket til at klare sig seiv i det fri samfundsliv,
og man kan nære tillid til at han ikke vil begaa nye for
brydelser.
Jeg indskrænker mig til at nævne disse hovedtræk, som
er nærmere utført i alle detaljer i det italienske straffelovsutkast.
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
