Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leif E. Scheen: Paradesengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leif E. Scheen.
bruke dette om en række dramatiske situationer uten at ha
sagt det ringeste om disse situationers dramatiske indhold.
La os for eksempel ta begravelsesscenen i Hamlet. Ingen vil
vel paastaa at slagsmaalet mellem Hamlet og Laertes paa
kistelokket i Ophelias aapne grav er æstetisk forsvarlig. Og
dog taaler man det. La os ogsaa se paa Hamlets løs
mundede replikker ved den samme anledning: «Hvorfor
kommer du her og bærer dig slik, og stikker mig ut ved at
hoppe ned i hendes grav?» sier Hamlet til Laertes. Videre:
«Hvad vil du gjøre? Vil du drikke eddik? Eller vil du kan
ske sluke krokodiller? Det vil jeg. Tar du munden fuld
skal jeg ikke gi dig noget efter.» Ingen vil vel heller paa
staa at dette er sømmelig tale paa en kirkegaard. Og dog
sitter man andægtig og lytter. Hverken Laertes’ stortalen de
sorg eller Hamlets blasfemiske ironi formaar at bringe pub
likum ut av den klassiske fatning. Men nåar digtersønnen
Frans Alfsøn demonstrerer sin sorg og Julius bebreider ham
at han indtar en altfor sørgende stilling ved dødsleiet, da blir
det samme publikum oprørt. Naar sandheten hyller sig
ind i et klassisk gevandt og kommer paa avstand, blir den
harmløs, og kan nydes æstetisk. Nærgaaende og uæstetisk blir
den først nåar den spaserer naken omkring blandt vore nærmeste.
Naar filmscenen i det nævnte resolutionsförslag blev
stemplet som «kunstnerisk mindreværdig og Gunnar Heiberg
uværdig», saa vil dette egentlig si at man beklager digterens
utilstrækkelige dramatiske evne. Et optrin iet skuespil er
digteren værdig hvis det tilfredsstiller det dramatiske behov.
Sammenligner man igjen slagsmaalsscenen i «Hamlet» med
filmscenen i «Paradesengen», kan man si at slagsmaalet er
Shakespeare mere uværdig end filmingen er Gunnar Heiberg.
Slagsmaalsscenen er nemlig et tilfældig og übehersket utslag
av den Shakespeareske lidenskabelige handling, mens
filmoptagelsesscenen er den uundgaaelige og nøkterne konse
kvens av den Heibergske maalbevisste handling.
Likesaa meningsløst som det er at tale om en dramatisk
situations mindreværdighet, er det at bebreide den dens usand
synlighet eller dens uvirkelighet. Dette har man ogsaa hat
at indvende mot «Paradesengen»s tredje akt. Men dramati
keren har ikke bruk for den sandsynlige hændelse som er
betinget av det virkelige livs aarsaksforhold. Virkeligheten
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
