Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Minda Ramm - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minda Ramm.
Hendes næste Bog «F odfæs t et» (1918) har en hel ny
Tone, allerede anslaaet gennem Titlen. Her er Samfunds
kritikken forladt til Fordel for Meningen med Samfundet og
Livet indenfor dets Rammer. Ud af Spliden mellem Men
nesker og Miliø skabes Usikkerhed, der gør Sindet porøst.
Men af Usikkerheden skabes hin hemmelige Trang til Fod
fæste, bvorfra man øjner Mening og Sammenhæng. Ufor
lignelig har hun personificeret denne Trang i gamle Janke,
en Sjælsskildring, der lodder Bunden af et Menneskesind,
der ikke kan gaa paa Pläds i Tilværelsen uden at finde hin
gyldne Mening med Livet, der gør det værdt at leve det.
Med sine tre første Bøger som Forudsætning har hun
med denne Bog afrundet et Forfatterskab, der læst i Sam
menhæng ér en værdifuld Forøgelse af vor Litteratur og som
læst med Eftertanke viser os et Kvindesind, hvis Forbehol
denhed kun var et Værn for dyb Medfølelse, et Kunstnersind,
hvis Kræsenhed kun var en højt udviklet Smags Reaktion
mod det uægte og uærlige, især det sentimentale, der forfal
sker Virkeligheden.
Gennem disse Bøger træder en Profil klart frem, förun
derligt uforvitret og med hin hemmelige Ynde, der forraader
at Ungdommen er i Behold under Aarenes Tal. Thi af de
løbende Aar havde hun udvundet noget af hin Ballance i
Tilværelsen som Overensstemmelsen mellem den menneske
lige Tænkning og den objektive Virkelighed betyder, deraf
Styrken i hendes Stilfærdighed og den tause Myndighed i
hendes Væsen.
«En varm gul Sommermaane var oppe. Hun kjendte
dens Lys mellem Birkenes Stammer sitre gjennem Løvet og
saa igjen stod den ensom og straaleløs paa det natteblaa
over sorttaggede Grantopper. Et lyst Skjær laa over de smaa
grønne Græssletter. Et sent blomstrende Æbletræ ien liden
Have havde strøet hvidt udover Vejen. I Vest. hvor Solen
var gaaet ned, laa en mørk tagget Sky der lignet en Stør.
Himlens gule Farve og Støren spejlet sig i Bugten, hvor Ler
grunden stak frem, thi det var Fjæretid. Uld fra Espetræ
erne fløt paa det blanke Vand.»
Denne Naturstemning, der er fast og fin som en Rade
ring, er Symbolet paa Minda Ramms Kunst. Saa skarp var
Jeg skal slutte med et Citat fra «Lommen»:
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
