Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rabindranath Tagore: Tidens vogn. Oversat av Sten Konow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIDENS VOGN.
DRAMATISK SKISSE AV RABINDRANATH TAGORE.
Oversat av Sten Konow.
lendel indiske tidsskrifter er det blit offentliggjort en
liten skisse av den berømte indiske digter og opdrager.
Den har videre interesse, fordi den viser os en frittænkende
asiats syn paa de sociale bevægelser vi staar midt oppe i.
Den taler for sig seiv, men forutsætter kjendskap til visse
indiske skikker og forestillinger, saa et par indledende be
merkninger kanske kan være paakrævet.
Handlingen er henlagt til en av disse religiøse fester,
hvor gudebilledet sættes pa a en vogn og trækkes frem foran
templet av massen, som spænder sig foran og trækker i
vognrepene. Men det er ikke nogen av de almindelige guder
som nu skal kjøres frem. Det er Tiden seiv, gamle Fader
Tid, som skal sættes paa tempelvognen. Men vognen vil
ikke rikke sig.
Noget slikt har aldrig hændt før, i hele verdens historie.
I alle de fire tidsaldre har det hittil gaat at faa vognen i
gang, i guldalderen, i sølvalderen, i kobberalderen og ogsaa
i jernalderen, eller Kalis tidsalder, som inderne kalder den.
Bedst gik det naturligvis i den ældste tidsalder. For da
fulgte hver mand og hver stand sit væsens lov, og det var
ikke nogen forvirring eller sammenblanding. Den første
kaste, brahmanerne, studerte de hellige skrifter og levet efter
dem, eller de gav sig over til askese og selvpinsel, nåar de
rigtig var istand til at frigjøre sig for alle forkrænkelighetens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
