Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Hvitt og gult i Kalifornien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvitt og gult i Kalifornien.
løsere end nogen europæisk samfundskritiker vaager revse
sit land, men de mænd har aldrig hat den avgjø
rende indflydelse paa Amerikas indianerpolitik, før kanhænde
ide allersidste aar. Dengang i 1676 Narragansett-stammens
fæstning var erobret, forsvarerne drevet ind i skogen og indi
anernes kvinder og barn blev brændt levende i fæstningens
«wigvams», fortæller en prestemand, som skrev denne krigs
historie, at skogen rundt fæstningen gjenlød av de rasende
hyl fra de vilde krigere da de hørte sine hustruer og barns
jammerskrik. Scenen gjorde et saa sterkt indtryk paa de
amerikanske soldater, fortæller han, at det endogsaa var nogen
av dem som hadde sine sterke tvil og for alvor spurte,
om det kunde være i overensstemmelse med sand menneske
lighet og med evangeliets bud at brænde sine tiender levende.
Men ogsaa bortset fra indianerkrigene hadde amerika
nerne hindringer at overvinde og tildels blodige krige at be
ståa med europæiske kolonister av andre nationer. I 1802
hadde amerikanske nybyggere slaat sig ned i Louisiana i saa
stort antal, at de truet med at oversvømme denne franske
koloni. Regjeringen i Washington lot Napoleon forståa, at
hvis han ikke solgte New Orleans, vilde byen bli tat uten
betaling; og Napoleon som saa at han ikke kunde forsvare
denne franske koloni, gav tapt og solgte hele Louisiana.
Amerikanerne hadde ogsaa adskillige kampe med de franske
nybyggere i Nordvesten, før de blev eneherrer der. I 1819
maatte spanierne opgi Florida, og i firtiaarene hadde ameri
kanske nybyggere slaat sig ned i Texas i saa stort antal at
de kunde gjøre oprør mot Mexico. De erklærte sig først
uavhængige, men bad snart om optagelse i de Forenede Sta
ter. Amerikanerne benyttet straks denne gunstige anledning
til at komme i krig med Mexico, og erobret fra dette land,
foruten Texas, et territorium bestaaende av de nuværende
stater: Kalifornien, Nevada, Utah, Arizona, Ny Mexico og
halvparten av Colorado. Borgerkrigen gav folkets krigerske
instinkter tilstrækkelig avløp for den derpaa følgende menne
skealder; og med undtagelse av forholdsvis übetydelige kampe
med enkelte indianerstammer, hadde landet fred til nitti
aarene. Da fortsattes traditionen fra firtiaarene med erob
ringen av spaniernes sidste besiddelser i Amerika samt av
Filippinerne. Senere har de Forenede Stater annektert Hawaji
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
