Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Sombart.
under den betingelse at deres klasse sammen med de øvrige klasser blir for
dømt til like politisk nullitet, at de for at redde sin pung maa opgi krönen.»
At hele teorien om klasseherredømmet med denne konstruktion blir ført
ut i det meningsløse, vil vi straks kunne fastslaa.
Hvilke er nu de fælles økonomiske interesser hos en
gruppe av personer (klasse)? hvad er deres klasseinteresse?
Det er indlysende at denne klasseinteresse ikke hos de
enkelte medlemmer av klasserne kan være noget utenfor
liggende. Ti da vilde den for den enkelte ha betydning av
en idé, og nåar den enkelte fulgte den, vilde han tjene ideen
som stadig gjorde sig seiv latterlig. Han vilde altsaa ikke
handle ut fra «interesse», og det staar i motstrid med klasse
kampteoretikernes grundsyn. Altsaa maa klasseinteressen
ogsaa være iboende hos den enkelte, maa være hans indi
viduelle interesse.
Men nu drar vi os til minde hvilke forskjellige retninger
ogsaa den enkeltes interesser kan ha. Det kan være hans
«sande» interesse, og det kan være en av ham næret interesse.
Man har villet anvende denne forskjel paa (den særlige prole
tar) klasseinteressen, idet man har skilt mellem en «fornufts
mæssig konstruert» interesse og en tilstedeværende interesse.
Saaledes f. eks. Luk a es, som med sin teori i virkeligheten
er den første som bringer en marxistisk tankekim til ut
vikling. Men er man sig nu ogsaa bevisst at man ved denne
metode, begaar en slem tankefeil? Man hævder (overens
stemmende med den Max-Weberske idealtype) at man
danner et objektivt enstydig begrep, og overveier ikke at det
i foreliggende tilfælde er umulig. Den objektivt enstydige og
bestemte idealtype har som forutsætning tilstedeværelsen av
et bestemt formaal eller noget andet bestemt, f. eks, et dogme,
en lov eller lignende og opstaar ved paavisning av de be
tingelser som er «rationelt nødvendige for at opfylde et givet
formaal, for at gjennemføre en given lov. En kan opslille
en idealtype av en seddelutstedende centralbank eller av en
kristen som følger bjergprædikenen. Men kan man paa en
likesaa objektiv maate videnskabelig bestemme idealtypen paa
en «velforstaat» proletarinteresse? Aabenbart ikke. Og det
allerede av den grund at dertil hører det subjektivt farvede
ideal av en livsførsel. Hvem avgjør da nåar der foreligger
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
