Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: En katolsk digter: Francis Thompson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Then there came past
that I might eat and live :
then fled, a swift and trackless fugitive.1
Carl Burchardt.
første opiumsrus. Han strøk til alle eksamener, og det var
tydelig at han intet ønske hadde om at fortsætte sine studier.
Et forsøk paa at anbringe ham i en forretning viste sig like
frugtesløst, og snart efter forlot han hjemmet og lot sig hverve
som soldat. Men de daglige eksersiser trak for store veksler
paa hans helbred, og lægekommissionen kasserte ham som
udygtig. I 1885 hadde han et opgjør med sin far, efter hvil
ket han forlot hjemmet for godt. Han solgte sine eiendele,
og med Æschylos og Blakes digte i lommen reiste han til
London. Hans flugt minder om de Quinceys, og hans erfa
ringer var ganske de samme. Han fik først arbeide som
bokhandlerbud, men mistet stillingen fort og sank ned i den
rene fattigdom. Han gik klædt i filler og sov i portrum med
gatens tilfældige eksistenser. Om aftnerne kunde han tjene
nogen pence ved at løpe og hente vogner utenfor teatrene,
en hel uke levet han paa sixpence, som han hadde faat for
at holde en hest, han forsøkte at nedsætte sig som skopudser
paa fortauget, men blev jaget av politiet, og tilsidst var kræf
terne opbrukt. En nat da han slingret gjennem gaterne i
feber-delirium, blev han tiltalt av en passerende. Denne mand
tok sig av ham, anbragte ham i sin skoforretning og skaffet
ham klær og logi. Men Thompson kunde ingen nytte gjøre
for sig; hans aandsfraværelse hadde øket under den tiltagende
bruk av opium, og en dag forlot han butikken. Han vendte
igjen tilbake til gaterne, og det var her han kort efter hadde
en oplevelse, som igjen er en nøie parallel til en episode i de
Quinceys liv. Han har seiv skildret dette møte i «Sister
Songs» :
a child; like thee, a spring-flower ; but a flower
fallen from the budded coronal of Spring,
and through the city-streets blown withering.
She passed, O brave, sad, lovingest, tender thing !
And of her own scant pittance did she give,
1 Da kom et barn f jrbi, en vaarblomst liksom du, men en blomst faldt
fra vaarens knoppefyldte krans og blåast visnende langs byens gater. Hun
forsvandt O stakkels, tapre, elskeligste, ømme! og av sin egen knappe
dagløn gav hun m’g, for at jeg kunde spise og leve, forsvand t saa, en ilende
og sporløs flygtning.
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
