Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mads Nygaard: Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cmq Mads Nygaard
ner vies til efter at han har begit sig i den klassiske skoles
tjeneste.
Germund var søn av en laassmed og tusenkunstner
som druknet sig i vanvid i elveoset da den kunstfærdige
laasen han hadde gjort til kirkedøren var gaat i vranglaas
søndag morgen han skulde lukke op for menigheten som
ventet paa kirkebakken. Der knyttet sig uhyggelige sagn til
odden som gik ut i elveoset: en alve var blit overrasket av
solen der og var sprukket, et kjærestepar hadde i jalousi
endt sine dage i strømhvirvlene øst for sandrevlen.
Germund var indfanget av elvemystikken, og hadde skaa
ret og malt i en tyrirot et vanvittig barneansigt han kaldte
naturangsten, og digtet nogen linjer til. Den gamle soren
skriver fik roten paa utstilling i Kristiania, hvor den vakte
opsigt; men, skrev kunstprofessoren i sin anmeldelse, dette
naturgeni hadde igjen at lære at objektivere sin naturangst i
en klassisk avveiet komposition. Før blev han ikke populær.
Skriveren skaffer ham til Rom, hvor han studerer og sliter
svært med det professoren hadde kaldt kunstverkets idé. Han
lager en gruppe av Herakles og dragen som symboliserer
hvorledes den klare forstand undertvinger naturen og dens
uklare instinkter og angstfornemmelser. Nu slog han igjen
nem, like godt ute og hjemme. Men noget var sprængt i ham
seiv; han kommer hjem til elveoset, men føler sig fremmed.
Da bygden hylder ham paa en stor fest, sætter han ild paa
sit atelier, og brænder sig seiv inde med sine gamle utkast
og tegninger.
Novellen skildrer Kincks eget forhold til kunstretninger
som parnassianerne og naturalisterne hadde forfegtet, og som
Kinck en tid hadde arbeidet efter. Hans overgang til ny
romantikken var da allerede begyndt efter Ungt folk og fuld
stændiggjort med Sus og Hugormen.
I Fru Anny Porse støter man paa det samme: første
halvdel av boken er en drømmende indlevelse i fru Porses
veke uavbalanserte sind og hendes lek med halvtomsingene
i hvem hun ser forliste digtersiæle, og sidste del av boken
rummer doktorens indgripen, da han ser hvordan sjælene
gaar i opløsning i bygden paa grund av vegetativ selvbesku-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>