Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Hjort: Politik eller saklighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politik eller saklighet.
fjernet. Ogsaa her ser vi at «ismen» har den virkning at
paaføre hvert enkelt samfund de mest skjæbnesvangre kon
flikter og krige med utryddelse av aarhundreders resultater
av byggende arbeide. Vi møter her det samme hat, den
samme skematiske bedømmelse av medmennesker i mere
eller mindre snæver og vilkaarlig klassifisering.
Saa nedslaaende alt dette end synes at være, saa er det
dog ikke vanskelig at naa frem til en forstaaelse av, at «is
merne» netop i vor tid har faat en slik utbredelse og en slik
karakter, som de faktisk har. Det er klart, at intet men
neske kan undgaa den tankeproces at generalisere. Alene
gjennem generalisering kan man danne sig en oversigt over
de fænomener man møter. Og det er da i og for sig na
turlig at jo større mængder av kjendsgjerninger der strøm
mer ind paa et menneske, desto mere søker han ogsaa at
generalisere. Det er derfor forstaaelig at der fra den saa
kaldte oplysningstid av og utover til vor tid har været en
økende trang hos menneskene, ikke mindst i det brede lag
og hos unge mennesker, til at generalisere sammenlignet
ihvertfald med hine tider, da folk levet i isolert tilværelse
med et minimum av aandelig paavirkning utefra. Man kan
ogsaa forståa, at oplysningstidens apostler i sin tid trodde at
skyte en gjenvei mot dette sit maal at berike og utvide de
brede samfundslags horisont ved at gi dem generalisationerne
uten de fænomener og fakta, hvorav generalisationerne frem
gik. Det var dette man kaldte en undervisning i menneske
hetens store idéer, det var f. eks. paa dette grundlag de
første folkehøiskoler bygget sin virksomhet, og det var paa
denne basis politikerne mente at kunne lede masserne, i
mange tilfælder mot velmente maal.
Det behøver vistnok ingen nærmere paavisning, at «is
merne»s guldålder forlængst har naadd sit høidepunkt, ihvert
fald for denne gang, i Europa maaske for altid. Man bør
ikke la sig blænde av de mange millioner av deres tilhængere,
av de store majoriteter, av ledernes ekstase og vilde fakter.
Beviser herpaa er f. eks. den stadig videregaaende opstykning
av de politiske partier og politikernes stadig økende vanske
ligheter med at bringe sin egen overbevisning i harmoni med
partiernes programmer. Troen er ikke længer saa sterk og
ureflektert som før, seiv om den endnu bekjendes med læ-
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
