Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Hjort: Politik eller saklighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politik eller saklighet.
mellem disse to grupper, den ene for hvem liberalismen be
tegnet en uhyre fremgang, den anden for hvem den syntes
at føre mot større fattigdom om ikke for samfundet saa for
enkelte individer. Det synes mig, at de fleste som drøfter
dette spørsmaal begaar den feil, at de ihvertfald ikke er op
merksom paa den naturvidenskabelige idé, som vel var liberal
ismens utgangspunkt. Man fæster sig kun ved tanken paa
individernes tilpasningsevne, men ikke paa den anden side
av tilpasningsloven, de «ytre omstændigheter». Det strider
ikke i nogen henseende mot den biologiske lov om tilpas
ning, at det aarlig mislykkes for utallige av levende væsener
i naturen at finde forhold til hvilke de kan tilpasse sig,
ti den biologiske tilpasningslov forutsætter netop, at hvert
eneste levende væsen kun har en skarpt begrænset tilpasnings
evne, og det kan derfor ikke altid træffe til, at netop de spe
cielle livsbetingelser, som organismen kræver, er tilstede.
Rent teoretisk set er det saaledes heller ikke nogen berettiget
indvending mot troen paa, at det menneskelige samfund maa
bygges paa individets tilpasning og intelligens, at det til et
givet tidspunkt skulde være umulig at gi alle individer ad
gang til anvendelse av deres evner, likesaalitt som det kan
sies at være en indvending mot et lægemiddels anvendelse
at det ikke helbreder alle tilfælder av en bestemt slags syg
dom. Derimot kan det selvfølgelig bli en nedslaaende ind
vending mot en samfundslære om den kan sies principi
elt at utelukke en fremtidig utvikling mot lykkeligere til
stande.
Betragter man den industrielle utviklings historie gjen
nem de forløpne hundrede aar, kan det vel med sikker
het fastslaaes, at der har været en stor fremgang for den
individuelle arbeidsmaate paa det vis, at der stadig litt
efter litt har aapnet sig baade muligheter for en sterk for
økelse av folkemængden og stadig nye feiter, hvor arbeidere
har faat en selvstændig og ulike mere lønnende virksomhet
Det gjælder jordbruk, fiskeri og store dele av teknisk virk
somhet. Der findes heller ikke mig bekjendt nogen anden
samfundsordning som paa noget omraade faktisk har ydet
noget som kan sammenlignes hermed.
Undersøker man paa den anden side grænsen mellem
de to grupper, som man til daglig kalder de borgerlige og
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
