Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - I. Hans bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Julius Langbehn.
gagnet tyskerne mer end seiren ved Sedan. I Preussen er
der et ikke-tysk element tilstede. Det maa germaniseres
og derfor tilstræbe en nærmest mulig indre tilslutning til den
nedertyske moderstam me og de utenlandske blodsbeslegtede,
de nordgermanske sjøstammer. Man skal paa samme tid
være konservativ og fri som Rembrandt.
Problemet om opgjøret mellem høi og lav maa løses ut
fra det indfødte folks natur. Det eneste varige virksomme
middel mot socialdemokratiet er et paa overleverte historiske
tilstande hvilende «socialaristokrati», som er enig med de
sunde elementer i den lavere folkeklasse. Det sociale spørs
maal blir da bare tilnærmelsesvis løst, nåar de sedelig som
materielt bedre stillede klasser for alvor vil optræ som de
lavere klassers fødte beskytter og formynder. Dette forhold
maa finde sit forfatningsmæssige uttryk. Ogsaa tysk aandsliv
trænger den faste ledelse, en organisert «kunstpolitik», især
ogsaa for at beskytte de fremragende aander mot spidsbor
gerskapet.
I fjerde del fordres for den samlede tyske dannelse
«mere karakter». De mangler universel anskuelse. I det
nordlige Tyskland hersker siden Lessings tid, med al dygtig
het og teknisk fuldkommenhet, aandskulden, rationalismen,
især da i Berlin, denne «ørken av mursten og aviser» (Bismarck).
Likeoverfor slik aandstomhet trænges den Rembrandtske
aandsfylde, og man maa henvise til hele den germanske stam
mes klassiske og poetiske dannelse med Shakespeare som top
punktet. Historien maa trækkes frem som læremester og
likesaa den græske, den venetianske og den nedertyske folkekul
tur. Her er naturlighet forenet med genialitet, to ting vor
papirdannelse mangler. Hjertedannelsen vilde komme tilkort
i vor kultur, til skade for folk og ungdom.
Femte del beskjæftiger sig med tysk menneskelighet.
Kunstnerisk dannelse er bare et middel, maalet er og blir
<len menneskelige tilværelse seiv. Alt maa tilstræbe at op
drage det tyske menneske til sedelighet og inderlighet. For
sjælelivet maa ogsaa videnskap og politik vike. Mere høisind
og mere barnesind, mere fornemhet og mere enfold er det
som trænges. I fast orden skal folkelegemet bygge sig op
like til overhodet. Men fremst staar den beskedneste.
For at utrydde dovenskapen maa der kamp til og «aander-
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
