Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benedict Momme Nissen: August Julius Langbehn - II. Hans liv og hans personlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benedict Momrae Nissen
kjæmpe var. Næsten tyve aar yngre end ham tilbød jeg
ham min bistand og vedblev at være hos ham og til hans
disposition som ven og medhjælper til hans sidste stund. Vi
var først sammen i Wien. Jeg saa, hvordan han med tungt
hjerte opgav at skrive videre i Rembrandtbokens aand, fordi
det skortet paa resonnans, paa renhet og beskedenhet hos
dåtidens tyskere. Men han seiv arbeidet rastløst videre, stu
derte keiserstadens skatte, tysk folklore, middelalderen
og kom trinvis mer ind paa det religiøse gebet. Allerede
i 37te oplag av sit verk hadde han indflettet et kapitel til gunst
for katolicismen, hvori han priste den som den uroprinde
lige, som den uavbrutte, som billedreligionen. Hans søken
efter de dypeste sjælsværdier, hans egen betragtning og an
dagt førte ham videre paa denne vei. Vi reiste sammen til
Adria, til Sydfrankrike og Teneriffa, opholdt os hos baskerne
som i Breisgau og vendte saa tilbake til det slesvig-holsteinske
hjem. Overalt var Langbehn optat av folkeproblemer og av
de evige spørsmaal. I Østholstein, i sine fædres land, fattet
han den faste beslutning at bli katolik. Derved indvirket
hans beskjæftigelse med helgenernes liv og verker mest
paa ham. Tidligere hadde han dyrket historiens og kunstens
heroer, men under sin søken efter blomsten av menneske
heten fandt han, at helgenerne var dem overlegne i sjæls
storhet. Saaledes kom han til St. Franciscus, til St. Catha
rina av Siena, og helt indgaaende studerte han den hellige
Birgitta av Sverige. Deres klare mystik, deres aabenbarin
ger, saa fulde av dyp tro og visdom, deres modige kamp mot
kirkelig korruption tiltrak ham mægtig. To forskjellige ting
var ham stadig paany paafaldende hos alle helgener: deres
ydmyge efterfølgelse av Kristus, helt i Thomas a Kempis’
aand, og deres übetingede lydighet mot kirken. Saaledes
kom han efterhvert fra helgenernes liv og fra Kristi person
lighet til de kristelige trosfordringer, til dogmerne, og sluttet
venskap med den katolske katekismus.
Stridsspørsmaalene berørte ham omtrent siet ikke. Han
hadde alt som mlinchenerstudent traadt ut av den evange
liske landskirke. Indtrædelsen i den katolske kirke fandt sted
i 1900 hos dominikanerne i Rotterdam. Langbehn hadde
altid, som han sa, holdt av Gud, men fra denne tid av blev
han dypt religiøs. Som neofyt viste han sig stundom uklok
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
