Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Kavallerer og puritanere efter slaget paa Marston Moor - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kavallerer og puritanere efter slaget paa Marston Moor.
som mænd av übegrænset ærgjerrighet, og man sammen
lignet dem gjerne med Cæsar og Pompeius; den ene vilde
ingen overmand taale, den anden ingen likemand. Efter den
kongelige politiks nederlag saa Montrose presteskapet forene
sig med den høieste adel om at lægge Skotland under et aak
som i hans øine var mere tyrannisk end Karls nogensinde
hadde været. Brændende av fædrelandskjærlighet drog Mont
rose høsten 1643 til Oxford for at tilbyde kongen sin arm
og sit sverd.
Montrose visste at de hjemlige magthavere i forstaaelse
med det engelske parlament længe og hemmelig hadde ut
rustet en hær. Han forsikret Karl at der i Skotland var nok
av kongetro mænd som vaandet sig under prestevældet. Hadde
royalisterne bare en fører vilde de alle som én flokke sig
om kongens banner. Montrose bad nu om fuldmagt til at
reise en skotsk armé for kong Karl; med denne vilde han
falde Argylls hær i ryggen, gi den nok at bestille hjemme
og derved hindre en förening av Skotlands og Englands
puritanske krigsmagt. Til at begynde med burde man fra
Irland landsætte et par tusen mand skotsk-irske tropper paa
Skotlands sydvestlige kyst; seiv ønsket Montrose at faa sig
overlatt en del rytteri av Newcastle, som dengang syntes
overmægtig i Nord-England, og marsjere ind i Skotland
med de soldater han kunde sanke sammen.
Kongens egen stilling var vanskelig nok og indbød ikke til
eventyr av nogen art. I Oxford hadde man længe bare et
vantro smil og et skuldertræk tilovers for en ildsjæl som
Montrose, eller han blev holdt hen med betænkeligheter og
tomme løfler. Tilslut gik man dog med paa hans plan,
avtalte hjælpetroppernes landsætning, og i februar 1644 ut
nævnte kongen Montrose til sin generalløitnant i Skotland.
Med patentet i lommen stod Montrose der en penge
løs anfører, uten soldater, uten vaaben, og med liten utsigt
til bedring av sine kaar. Dyrebare maaneder var forspildt;
ti midtvinters 1644 hadde general Leven med 22000 skotske
soldater gaat paa isen over grænse-elven Tweed efter opfor
dring av det engelske parlament.
Montroses plan saa mere desperat ut end nogensinde;
allikevel red han nordover og frem førte sit erinde for
Newcastle som han traf i Durham. Seiv var Newcastle ilde
411
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
