Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det klassiske gudsbillede.
ved jeg allene at Gud hader curiøse og nysgjerrige mennesker
som dig og dine lige, der ville vide hemmelige ting,» og
«hvad Guds evighed, uendelighed, alvidenhed, almagt er,
drukne vi udi vore undersøgninger, saa at jo dybere vi kom
mer deri, des mindre ser vi.» Dog aldrig, fortæller Holberg i
sit første levnetsbrev, har han tvilet paa Guds tilværelse.
Guds væsen kan ei vore tanker gripe,
Men skaberverket viser klart at Gud er til.
Den blinde, ser av ilden ei en stripe
Han føler varmen dog og vet at der er ild,
sier Holberg i et latinsk epigram. Og hos kirkefaderen
Augustin, talsmanden for Majestas Dei, tinder han at Gud er
«det som siges og ikke kan siges, som agtes og ikke kan agtes,
som lignes og ikke kan lignes en hemmelighed hvilken, jo
mere man vil udgrunde, jo tykkere skyer finder man at møde
sig. Det er et chiffre, hvortil nøgelen endnu ikke er funden, og
neppe vil findes udi denne verden, saa at man alene kan sige,
al Gud er Gud : qvidqvid est in Deo, Deus est. Der er ingen
proportion imellem det endelige og uendelige, og ingen adgang
fra det første til det sidste. Det skarpsindigste hoved og den ster
keste imagination kommer her ikke nærmere end den svageste
og ringeste.» Men han kredser om problemet og nærmer sig
dette med den franske filosof Charron, som tænker sig «at
sjælen efter en almindelig abstraction fra alting, opløfter sig
over alting, saasom udi et uendelighed med en dyb og hellig
taushed, med forundring og fuld af frygt, forestiller sig en skin
nende afgrund uden bund og grendser, uden høit, uden lavt,
uden" at helde sig til noget, som kommer i imaginationen,
allene lader sig drukne og opsluge i det uendelige. At nærme
sig Gud, det er at erkjende et lys, som man ikke kan nærme
sig til, og at opsluges deraf.»
I biskop Hersleb, Holbergs landsmand og samtidige, har
vi den anden klassiske type, et alvorlig og myndig karakter
hode, vor grand pretre de I’oratoire. Peder Hersleb er født
1689 paa Stod prestegaard i Trøndelagen, gik paa skole i
Trondhjem, hvor han blev undervist av den bekjendte trønder
digter Volqvartz, tok teologisk embedseksamen, reiste derpaa
hjem. 1714 blev han feltprest ved forskjellige troppeavdelinger i
Nordtyskland. 1730 utnævntes han til biskop i Kristiania,
1737 biskop over Sjælland, og døde 20 aar efter. Paa døds-
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
