Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
liggjørelse, som nu fra Tyskland under navnet pietisme brøt
ind over dansk aandsliv. Selvfølgelig kan sekteridealets frem
vekst være et tegn paa at samfundslivets institutionelie sider
holder paa at fortørre og banaliseres, og katolicismen har
gjennem skapningen av sine munkeordner paa en glimrerede
maate drat sekteridealerne ind i kirkens almindelige arbeide.
Alle vet \\ ogsaa hvor meget dypt og skjønt den tyske pietisme
og romantik har frembragt ogsaa gjennem dens sterke aands
forgreninger i Norden. Men et folk maa ogsaa gjøre sig klart
hvad en aandsretning koster. Romantikken fører med sig en
berøringsangst for virkeligheten, hvad vor sociale politik kan
ske er det mest slaaende eksempel paa. Har vi ikke styrtet
os ind i avholdssaken som en fuld bonde paa byreise? Har
vi ikke faat en fuldstændig kaninagtig lovformering i retning
av folkeforbedring, uten at nogensomhelst forbedring i folkets
moralske kvalitet kan spores? Den romantiske inderlighets
gjørelse var i det 18de aarhundrede religiøs, i det 19de baade
religiøs og social. Lederne duller med folket og folket med sine
lægprædikanter, indtil de maa friske sig litt op med svovl
prækener eller, som i Rusland, lave dommedag for at kunne
faa bevist at der hvor Atilla Marx og aandens baissespeku
lanter «aller Völker» forener sig i sine sektorganisationer
der gror ikke græsset mere. Vi har de litterære sekter vi
har de religiøse sekter og de forskjellige politiske og sociale
fagforeninger. En sekterist er vistnok menneske og borger,
men i det øieblik han skal giøre bruk av disse sine rettig
heter, brister det. Der findes en barriere, som han for sine
interesser og sin æres skyld ikke maa overskride, og gjør han
dette, er han moralsk død, og sekteristerne har sin mystiske
disciplin og mystiske selvforgudelse. Alfred Capus fortæller en
historie om endigtersom myrdet en kritiker i et gaardsrum. Hvad
hadde kritikeren gjort? Han hadde skrevet at digteren hadde
«enormément de talent». En dødelig krænkelse. Han skulde
skrevet at denne digter var den allerstørste som nogensinde
hadde eksistert. Slik er sekterkrav og sekterjustis, naturligvis
med de nyanser som forefindes inden religion, politik og
litteratur. En mand kan alkoholisere sig, men nåar galskapen
er over, er han en bra og brukbar samfundsborger med et
menneskelig livssyn. En mand kan skjære næsen eller fin
geren av paa sig av religiøse grunde eller for vinding som
462
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
