Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar du derhos kan have
En kysk og tugtig Sjæl.
Det klassiske gudsbillede.
Har Gud dig villet pryde
Med Deilighed i Kind,
Da bør dig frem at byde
En Deilighed i Sind ;
Det er af Gud en Gave
At være dannet vel,
Men hvo Guds Tempel krnæker
Den straffer Gud især ;
Det lader Piger ilde
At gaa for tidt i Dans,
De kan derved forspilde
Jomfruers Ære-Krans.
Vi har hos Peter Dass samme faderlige følsomhet like
overfor de unge piker som den sunde og menneskelige savoyer
bisp Frans fra Såles, som ivrig tok sig av kvindehjertet for at
dette følsomme og vel ofte litt uregelrette begrep skulde bli egnet
for et klassisk egteskap. Ikke litet av den enkle, sunde godhet,
som præger den franske kvinde i egteskapet har utvilsomt
utviklet sig under den følelsernes tugt som heter fransk klas
sicisme. «0 jomfruer,» skriver Frans fra Såles, «hvis I ønsker
at bli gift, gjem da omhyggelig den første kjærlighet for Eders
egtemand. Jeg tænker det er et stort bedrag at by frem
istedenfor et helt og alvorlig hjerte, et utslitt, opbrukt og
forspildt hjerte. Den hvite og kongelige bryllupsdragt, som de
unge jomfruer ønsker at iføre sig, og som de blot bærer en
gang i livet, er et symbol paa den jomfruelige og kongelige
renhet som hun fører med sig ind i sit nye hjem.» Slik ser
ogsaa vor klassiske hyrde paa sine unge piker nåar de med
utslaat håar i hvit dragt og brudekrone traadte frem for
Herrens alter, eller han læste velsignelsen over bryllupsbordeue
paa gaardene i Alstadhaug store prestegjæld. At det ikke
skulde være noget «Dukkehjem»-vrøvl i egteskapet, var baade
hr. Peter og St. Frans av Såles enige om. «Kvinden vil bli
ført,» skriver St. Frans, «og ikke under noget forhold maa
hun opgi sin underdånighet. Ikke saa at forståa at ikke
kvinden kan ha like stort lys som manden, men hun maa
være underdanig fordi Gud har villet det slik og fordi hendes
Det Legem, Gud dig skjænker,
Et Herrens Tempel er:
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
