Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stein Bugge: Linjen i vor dramatiske digtning - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Linjen i vor dramatiske digtning.
skyldes skiæbnen eller fænomenerne! Er det skjæbnen
som er paa færde, saa faar vi jo i Guds navn gi os over.
Skulde det paa den anden side vise sig, at det hovedsagelig
er en flok eksklusive artister, som i tredve aar har staat vakt
ved den norske inspirations kilde og kvalt hvad der brøt
frem, da skulde det nu være paa tide at undersøke hvad der
fremdeles maatte være at berge av norsk dramatisk geni!
La os trække de lange linjer ....
Det evig gyldige og for alle tiders dramatik ukrænkelig
bestemmende er, at græsk tragedie og græsk komedie ikke
pludselig blev til, som litterære fænomener men fra visse
urgamle og hellige ceremonier med rot i det græske folkedyp,
gjennem en lang og merkelig utvikling, gradvis løftet sig
til de to digteriske uttryksformer europæisk dramatik siden
har bygget paa.
For alle forskere av det græske drama er dette forhold
naturligvis elementært. Allikevel har det bare været en eneste
mand, som med lidenskap og glød har fremholdt den græske
tragedie og komedies oprindelse som noget mere og vigtigere
end blot og bar litteraturhistorisk kundskap. Det er Nietzsche
i sit geniale lille ungdomsskrift «Die Geburt der Tragödie».
Den store tyske filosof, som paa det tidspunkt av sit liv
endnu ikke rigtig var blit klar over «enten han skulde bli
digter, musiker eller filosof», lægger i dette skrift, for første
gang i verdenslitteraturen, tragediens og komediens uløselige
sammenhæng med folkets egen iboende naturmystik og dypeste
religiøse forestillinger som en maalestok paa alle senere tiders
dramatiske digtning, og tinder, at tragedien, den store trage
die, Æschylos’ og Sofokles’ tragedie likesom komedien,
den store græske komedie, Aristofanes’ komedie, begge blev
dræpt, og at morderen den græske tragedies og komedies
morder, var Æschylos’, Sofokles’ og Aristofanes’ egen samti
dige og efterfølger Euripides!
Og Nietzsches grundsyn for avsigelsen av en slik dom
kan vel sammenfattes omtrent som saa: Tragedien og ko
medien flyter av den samme kilde av vor urmenneskelig-
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
