Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stein Bugge: Linjen i vor dramatiske digtning - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stein Bugge.
snævrere nationale hensyn digtningen seiv ivold: Hans dype
og medfødte dragning mot alt som kunde samle og gi fælles
glæde, hans endeløse kjærlighet til menneskelig liv og virke,
alt dette lyse og byggende han allerede hadde løftet frem for
os gjennem historien, men som nu skulde frigjøre sig og bli
sjælen i en digtning som i en rikere og mere universelt mot
tageligere form skulde føre de dyre motiver fra overleve
ringen videre.
Men netop i disse samme mægtige kræfter som tømret
hans skikkelse vi kan ikke la være at se det netop i
dem laa ogsaa den lille brist som skulde svække hele Björn
sons evne som dramatisk skapende kunstner!
Om livet ofte kunde ta den gale vending, om det ufor
sonlige, det haabløst uoprettelige kunde trænge sig frem, saa
var der i hans sind den uimotstaaelige träng til, i sine verker,
allikevel at tinde frem til en forsoning og denne trang var
tragediens dype grep i ham!
Men fordi hans optimisme, hans sunde naturs utvinge
lige styrke, stillet sig ind mellem hans syn og hans erkjen
delse, saa vilde han ikke vite andet end at det laa i den
menneskelige naturs egen evne at fremkalde försoningen
lukket han sine øine for den yderste sandhet, at den store
fred bare kunde følge paa den fulde katastrofe, bare kunde
trænge sig frem og utløse vor sorg ved for vort sind at frem
holde billedet av den høiere tingenes orden, i hvilken seiv
vore haardesle ulykker gaar lovmæssig ind.
Der var som et slags lyst bedrag overfor livet i dette
et Prometeus’ mægtige ran av ilden fra gudernes høider til
menneskenes dal. Og gudernes hevn kunde ikke utebli:
Skaldens syn blev blændet . . .
Og saa faar vi i hans alvorligere ting, i hans «skuespil»
og «dramaer» dette besynderlige brud paa kontinuitet som
efterhvert blir særkjendet for Björnsons dramatik disse
næsten naivt fortryllende omslag i stemning og stil, som vi
alle likesom ikke rigtig kan la være at dra litt paa smilet av,
fordi vi instinktsmæssig føler at der er noget galt i planet.
Bare hver gang han rigtig skulde ha slaat sig løs, og
gjennem en herlig spøk for alvor kunde ha overbevist os
om tilværelsens evne til at løfte sig seiv over alt i triumf,
da kom det likesom over ham, at der bak livets lysere sider
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
