Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bonnevie: Vort demokrati og dets førere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang: «1814—1914» i «Samtiden» 1915.
Vort demokrati og dets førere.
demokrati burde indebære, og den like almindelige skuffelse
over splittelsen inden arbeiderbevægelsen, over politikken i det
hele og vel ogsaa over arbeiderførerne. Hvad her i første
række trænges er et opgjør med partivæsenet og organi
sationsvæsenet og begge disse væseners ufrie mænd. Der
findes nemlig slike blandt vore eliers udmerkede organi
sationsfolk og politikere.
Professor Fredrik Stang har en gang tat partiorgani
sationerne i forsvar ut fra den betragtning, at det «ikke er
hver mands sak at ha en overbevisning». 1 Partiorganisa
tionerne er derfor formyndere og verge for de overbevisnings
løse. Men Stang tilføier: «der hvor en mand har en over
bevisning, der faar han folge den, selv om han bryter sit
parti itu.» Dette er kanske i dobbelt forstand overlegen
mands tale. I hvert fald er det meget faa av vore politikere,
som holder maal overfor den. Den typiske partipolitiker vil
sjelden eller aldrig finde det stemmende med sin overbevis
ning at rive sit parti itu. Partiet, organisationen, er for ham
hovedsaken. Er han tro mot partiet, er han ogsaa tro mot
sig seiv. En brændende tro paa selve sakerne er farlig
ballast inden partipolitikken. Politikeren med opdrift og til
pasningsevne har desværre samme tempererte interesse for
sakerne, som forretningsmanden har for sine varer. De er
eller bør ialfald være gode og nyttige. Men det av
gjørende er henholdsvis partiets og forretningens fremgang.
Inden de høiere samfundslag er den almindelige og
umiddelbare følelse overfor politikeren av denne type en
noget fordomsfuld foragt, blandet med irritation over, at saa
übetydelige folk kan faa saa stor betydning. Gjennemgaaende
mistænkes enhver politiker for at være en stræber, skjønt
ingen burde ha en mer respektabel «stræben» end netop den,
der arbeider med de almene spørsmaal. Franskmanden
Emile Faguet gir vistnok uttryk for den almindelige, politisk
uinteresserterte overklassedom, naar han i «Le Culte de l’ln
competence» karakteriserer en politiker saaledes: «Det er en
mand blottet for personlige idéer, middelmaadig i utdannelse,
en mand, som deler massens følelser og lidenskaper, sluttelig
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
