Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Om psykoanalysen og utforskningen av det underbevisste sjælsliv. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om psykoanalysen og utforskningen av det underbevisste sjælsliv.
hypnose kan der optræde en skjærpelse av erindringsevnen,
og denne skjærpelse kan utnyttes til at faa fat paa fortrængle
erindringer, som er helt forsvundet for den vanlige, vaakne
bevissthet.
Den hypnotiske metode kan i enkelte tilfælder meget
hurtig og let føre til maalet. Stort set lider den imidlertid
av saa væsentlige mangler, at Freud og hans mer ortodokse
tilhængere senere helt har forlatt den. Freud betegner seiv
hypnosen som «et lunefuldt og saa at si mystisk hjælpe
middel». Ikke alle, men bare nogen patienter kan overhodet
bringes i dyp hypnose; andre har en sterk motvilje mot
hypnotiseringen. Og i alle tilfælder foreligger den fare, at
det patienten fortæller under hypnosen vil bli mer eller
mindre farvet gjennem suggestioner, som ufrivillig utgaar fra
hypnotisøren.
Freud har derfor utformet en egen psykoanalytisk teknik,
som væsentlig bestaar i en tydning av de mer ufrivillige
sjælsytringer fri i ndfald, drømme, f eilha n d li nger.
Vil man f. eks. analysere, hvad der ligger til grund for et
bestemt neurotisk symptom, kan man først la patienten for
tælle, hvad han husker fra den tid symptomet begyndte at
optræde. Saa opfordrer man ham til mest mulig passivt at
hengi sig til sine indfald og meddele dem, efterhvert som de
stiger op i bevisstheten, ganske uten nogen censur, klokt og
dumt, vigtig og uvigtig. Metoden kræver øvelse baade fra
patientens og lægens side. Men litt efter litt, giennem lange,
gjentagne «seancer» kan de indfald, som saaledes stiger op
i patienten og meddeles lægen, ende med at avsløre de übe
visste, sygdomsvækkende erindringer og konflikter. Enten
dukker tilsidst erindringen om den sygdomsvækkende op
levelse seiv op, eller der kommer indfald, som slåar i nær
sammenhæng med den og let kan tydes av den erfarne
psykoanalytiker.
Som utgangspunkt for de indfald, som gir materialet tii
analysen, tages meget hyppig ogsaa patientens drømme.
Hvis et menneske fortæller en drøm, og man saa spør ham,
hvad der falder ham ind, nåar han tænker paa drømmen,
vil han vel som oftest svare: ikke noget! Deler man imid
lertid drømmen op i enkeltscener, og enkeltelementer, vil det
som oftest bli anderledes. Hvert drømmeelement vil kunne
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
