Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Pedersen: Et nyt Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Pedersen.
ters forfatning. Denne ensartethet er dog neppe saa stor som
man i almindelighet tror. Men endnu et moment virker
sterkt til at gjøre det interstatlige forhold mellem de nord
amerikanske stater saa sterkt, der er, netop gjennem for
bundsforfatningen, skapt en handelspolitisk ensartethet
mellem dem som kanske til syvende og sidst er det sterkeste
av alle baand. Der er absolut ingen grund for staten lowa
til at holde et militært forsvar for at sikre sig mot angrep
fra Minnesota. Eller for Nord-Dakota til at forberede sig paa
muligheten av et angrep fra Syd-Dakota. Staten New-York
kan bruke sine penger til alt andet end et forsvarsvæsen
som skal sikre den mot et mulig angrep fra staten Oregon.
Der er nemlig, giennem forbundsorganisationen, skapt en slik
ensartethet, at den ene stat ikke kunde opnaa noget ved at
krangle sig ind paa den anden og gaa paa røvertogt mot
den. Et angrep vilde være hensigtsløst og følgelig er for
svarsberedskap det ogsaa.
Vi har heller ikke let for at tænke os, at der nogensinde
skulde kunne bryte ut krig mellem to av kantonerne i Schweiz.
I det schweiziske folkeforbund er de enkelte kantoner like
sterkt sammenbundet som de enkelte stater i den nordameri
kanske union. Det schweiziske forbund er jo betydelig min
dre end det nordamerikanske hvad folkemængden angaar,
men det repræsenterer ikke mindre end 25 stater med en
befolkning som bestaar av tre forskjellige nationaliteter.
Her er vi inde paa den anden, positive del av dr. Heer
fordts bok.
Naar man er kommet til klarhet over, at Nationernes for
bund i sin nuværende skikkelse ikke duer som fredsgaranti,
men snarere er det motsatte, blir jo det næste spørsmaal,
hvordan et interstatlig forbund skal være organisert for at
det skal kunne danne den fredsgaranli som saa haardt træn
ges. Dr. Heerfordt stiller op som en av de bærende forut
sætninger, at forbundet ikke maa hemme de deltagende folks
frie nationale utvikling. De maa ogsaa ha adgang til fuld
selvstændig utfoldelse av sit statsliv. Han tillægger efter min
mening denne forutsætning altfor stor vegt. En sterk inter
statlig sam menslutning vil i det lange løp føre til en interna
tionalisering som er av langt større betydning end utviklin
gen av de nationale egenheter.
612
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
