Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - I. Det hellige maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
skyld dræpe andre». «Du høisindede,» sier Achilles, «jeg
stiller mig som jeg sier med mine vaaben bak alteret for at
om du vil det hindre din død. Kanske gjør du som
jeg ber, nåar du ser offerkniven blinke ved din hals. Jeg
vil ikke du skal gaa i døden, drevet blot av en impuls. Jeg
venter dig med mine mænd ved gudindens alter.»
Og Iphigenia staar igjen paa scenen. Hun har følt Eros’
magt, barnet er blit kvinde. Her viser digteren Eros med
de «hellige maal», med det heroiske som er nødvendig
imellem at stille op, hvis ikke kjærligheten skal forfalde, for
flates, det hele gaa op i «tilfredsstillene» . Og dette hero
iske er ofte tragisk som den store kjærlighet ikke sjelden er,
ti den bærer oftere ofret i sit skjød end tilfredsstillelsen.
Hun trøster moren, som staar nedbrutt av sorg.
Min mor, saa taus og hvorfor graater du.
Gjør mig ei svak, men hør en liten bøn :
Klip ei mit håar og bær ei sorg for mig
for min skyld klæ dig ei i sorgens sorte dragt
og ei i sørgedragt de smaa maa klæ sig.
Min bror Orestes fostrer du til mand.
Du maa ei hate far, hat ei din egtefælle.
Imot hans vilje fik jeg dø for Hellas’ skyld.
Bli her igjen. Ti det er bedst for dig og mig.
La en av faders mænd faa føre mig
til Artimis gudindes hegn, der jeg skal dø.
«Barn gaar du nu. Jeg ser dig aldrig mer.»
«Du blir igjen min mor, den veien er ei let.»
«Aa bli igjen.» «Nei mor, og graat nu ikke mer,»
svarer Iphigenia. Og mens Klytemnestra gaar graatende ind
i teltet, vender den unge piken sig til koret og ber kvin
derne ledsage hende paa hendes offervei med hellig dans og
lykkebringende ord. Og med et sidste farvel til sit hjem, til
dagen, lyset gaar hun ind til et andet liv, i en anden verden.
Goethe sier aaret før sin død, at han ved studiet av Euripides’
tragedier «er kommet til stadig større og større forbauselse
over dette geni, som vi ikke mere helt kan gripe. Har kan
ske nogen nation siden ham hat en dramatiker som var
værdig at række ham hans tøfler.» Vi forstaar bedst hvad
denne hyldest betyr, nåar vi samtidig erindrer Goethes store
beundring for Shakespeare. Sin hyldest til den offersterke
kvindelige Eros skrev Euripides som olding fjernt fra sit
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
