Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. W. Nørregaard: Uendelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. W. Nørregaard.
stedel hvorav materien er gjort op? Eller at kosmos er det
avsluttende alt?
La os betragte «vor» verden først. Vi har her, idet vi
foreløbig bygger paa atomet som den endelige mindstedel i
materien, følgende række: summen av atomerne, som dan
ner stiernerne og planeterne og de andre himmellegemer og
alt som paa dem findes, adskilt ved mellemrum som er mange
gange større end disse atomer seiv, og summen av him
mellegemerne, som tilsammen danner kosmos, der altsaa ved
Einsteins teori er bestemt som en endelig størrelse, om end
vistnok av dimensioner som vi ikke helt ut kan forestille os.
La os nu foreta det tankeeksperiment at tænke os dette
kosmos, som vi for enkelhets skyld kan anta er kuleformet,
bebodd av væsener av samme intelligens som menneskene og
levende paa overflaten av denne kule. For et saadant kos
mosvæsen vil hans «klode» være bygget op av himmellege
mer, som vor er bygget op av atomer. Han seiv og alt han
ser omkring sig vil være bygget op av disse himmellegemer.
Vor sol, planeterne, de andre sole og planetsystemer vil i
hans verden la os kalde den makrokosmos være hvad
atomer er i vor. Noget mindre end disse kan han ikke op
fatte; nedad danner de grænsen for hans begripelse.
Men nu vilde det under vor forutsætning være uri
melig at anta at han fra sin klode intet andet skulde se end
denne. Ganske visst vil der i hans himmelrum ogsaa svømme
sole og stjerner, himmellegemer av samme art og opbyg
ning som den «jord» hvorpaa han staar. Disse vil tilsammen
utgjøre hans verden, makrokosmos.
Hvad vil nu dette igjen si? Jo,>impelthen at det vi kalder
kosmos bare er en stjerne blandt stjerner, skilt fra hverandre
ved mellemrum som er mange gange saa store som kosmos’
«diameter», men dog for et kosmosvæsen endelige og bereg
nelige størrelser, som avstandene mellem vore stjerner er det
for os. Som vi har rækken kosmos himmellegemer
atomer, vil han ha rækken makrokosmos kosmos himmel
legemer. Noget som er mindre end vore himmellegemer vil
han ikke kunne opfatte eller regne med, knapt nok forestille
sig.
Men vi, jordmenneskene, vi vet at der gives noget
mindre, vi vet at himmellegemerne er bygget op av atomer,
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
