Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Rygh: Lagrettefrifindelser og folkementalitet - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Rygh.
ydet den enkelte, hvad han eller hans forsorger normalt
skulde skaffet seiv, betegnet, at disse dets ydelser var en
undtagelses-nødhjælp og intet, vedkommende kunde kræve
som ret. Al den slags fattigunderstøttelse for det er og
blir det nu i realiteten allikevel gives nu former, der lar
den fremtræde som en normal ret for mott ager en og en
normal ydelsespligt for samfundet. At disse former er
behageligere for mottageren er selvsagt; men likesaa sikkert ei
det, at de forskyver mottagerens og uvilkaarlig ogsaa
mange andres samfundspligter. Samfundet staar ikke
længer som den der har at kræve, men som den der har
at yde, efter individets behov og mest mulig efter hans
ønsker. Det er med andre ord samfundet, som kommer i
underordnet stilling til den enkelte istedenfor omvendt. Og
hvorfor skulde man da føle nogen pligt til i andre ting, som
f. eks. domsavsigelser, at la samfundets bud gaa foran egen
interesse og sympati?
Der kan ivistes om, hvor langt bver av disse 3 hoved
aarsaker har virket til at undergrave samfundsfølelsen ; en
indgaaende undersøkelse herav burde være et fristende emne
for en sociolog. Andre medvirkende aarsaker kan vel ogsaa
tænkes. Men at resultatet samfundsfølelsens svigten ei
der, er sikkert, og at de 3 nævnte forhold er hovedaarsakene,
anser jeg for min del som utvilsomt.
At den læge dommervirksomhet blev et av de omraader,
hvor samfundsfølelsens sviglen først gav sig iøinefaldende ut
slag, er ganske naturlig. Seiv for den trænede juridiske fag
dommer kan det undertiden være vanskelig nok at faa bort
abstrahert sine sociale eller politiske sympatier eller anti
patier ved sine domsoverveielser om spørsmaal, som kom
mer ind paa disse omraader, og det hænder, man har ind
tryk av, at saadan abstraktion seiv med den utvilsomste
gode vilje ikke engang lykkes for saadanne dommere.
Hvor meget vanskeligere er det da ikke for lægdommeren,
som ikke har denne trænede abstraktionsevne og som ikke
engang har forutsætningerne for selvstændig at danne sig en
begrundet mening om lovens forstaaelse, men i saa henseende
skal bøie sig for et diktat fra den juridiske retsleder som
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
