Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner Hegge: Om drømmene og deres tydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorleif Gruncr Hegge.
Endelig maa vi, foruten med anskueliggiørelse, fortætning
og symbolik, regne med fo r sky vni ngen. Man maa for
utsætte, at de billeder, som dominerer i drømmen, ikke altid
uttrykker kjernen i dens mening, at det væsentlige tvertimot
kan spille en ganske underordnet rolle, ja kanske bare er løst
antydet. De personer og hændelser, som drømmen egentlig
dreier sig om, vil ofte være fortrængt til fordel for mere
likegyldige ting, som staar i en viss forbindelse med dem.
Drømmen utvisker og tildækker det centrale og skyver det
mindre væsentlige frem i forgrunden. I en forhindringsdrøm
om en souper, som det viser sig umulig at faa istand, er det
f. eks. flygtig antydet, at det eneste, som vedkommende har
forhaanden, er røkelaks. Et tilsynelatende uvæsentlig mo
ment! Og dog fører, som vi senere skal se, røkelaksen like
til sakens kjerne. Bak den skjuler sig den person, som
drømmen dreier sig om; ti denne persons yndlingsret var
netop røkelaks. Læg altsaa under tydningen vel merke til
biting og løseantydninger! Dekan meget vel være de vigtigste
drømmestykker.
At man i virkeligheten ikke kan forholde sig passiv under
analysen er efter dette klart. Passiviteten kan kun gjælde de
erindringer, som alt begynder at dukke op. Dem maa man
gi frit spil; ti hvilkensomhelst av disse erindringer kan
senere vise sig at være av den største betydning. I særdeles
het gjælder dette, nåar man analyserer sine egne drømme.
Vil man derimot tyde en andens, vil drømmeren seiv kunne
forholde sig noget mere passiv, idet tyderen da vil ha at
tilrettelægge drømmestykkerne og de fremkaldte erindringer.
Men hvilken mening har saa drømmene? I en sum er
Freuds opfatning denne: de lar øn sker gaa i opfyldelse, og
deres motiver og drivende kræfter er ønsker.
Et ønske kan speile sig direkte i drømmen, hvilket
rigtignok ikke utelukker, at andre og skjulte ønsker er dens
dypeste aarsak og indhold. Slik er det med de saakaldte
bekvemmelighetsdrømme. Naar Freud f. eks. har spist noget
salt til aftens, vækkes han regelmæssig om natten av tørst.
Men før opvaagningen drømmer han, at han drikker rikelig,
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
