Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner Hegge: Om drømmene og deres tydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorleif Grimer Hegge.
hvad man drømmer om, har man bare det rigtige blik, kan
man med lethet finde de ønskede symboler overalt.
Vi ser, Freud er dristig, han har fantasi, han nærmer sig
romantikken, forsaavidt som han, i motsætning til den her
skende psykologi, tillægger drømmene høi betydning, kalder
dem en særegen kundskapskilde, ja lar dem være det land,
hvor vore ønsker gaar i opfyldelse. Men i sin opfatning av
den kundskap som drømmene skal gi, og av disse ønskers
natur, vender han helt og holdent romantikken ryggen. Han
er læge, og hans syn paa sjælen og drømmen er lægens. Men
nesket er, nåar vi bortser fra dets intelligens, dets fortræng
nings- og censurmekanismer, et dyr, og det er dette dyr, det
er begjær og instinkter, som behersker drømmene. Ganske
visst utelukker dette syn i og for sig ikke at drømmen des
uten kunde gi den oversanselige kundskap som romantikere
fabler om. Drømmen er jo mangfoldig, alt indenfor de
grænser som Freud trækker op, krydses jo de forskjelligste
motiver og indhold i en og samme drøm. Kanske bunder
drømmen paa samme tid i det dyriske og det guddommelige?
Det er et mulig synspunkt. Men videnskapen som saadan
har ingen grund til at anlægge det; skal og kan drømmene
tydes, vil den ihvertfald foretrække Freuds realisme og radi
kale ærlighet.
Imidlertid skal heller ikke Freud kunne glæde sig over
at fagmændene har optat hans tanker med uforbeholden til
slutning. Han har ganske visst dannet sin egen skole, og hans
navn er kjendt i alle verdensdele. Men den officielle viden
skaps tilslutning er gjerne i høiden delvis og forbeholden.
Meget ofte er holdningen ogsaa avgjort fiendtlig, eller Freuds
betydning er helt underkjendt.
Ingen er heller lettere at kritisere end han. Han over
driver, han generaliserer for hurtig, det han lærer skal
straks gjælde alle eller de fleste mennesker, alle eller de fleste
drømme, syke folk og friske; han bruker undertiden billeder
istedenfor kjendsgjerninger og præcis fremstilling, «drømme
censuren» er et slikt billede, han jonglerer med mekanismer
og forutsætninger. Drømmens mening søkes ut fra en be-
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
