Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. B. Rud: «Forsvarsrevisionen», dens opgave og principperne for dens gjennemførelse - 1. Fred og forsvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. B. Rud
i en form, som kan yde dets medlemmer nogensomhelst ga
ranti mot overgrep. Den sikkerhet, som forbundet i øieblik
ket kan yde sine medlemmer, maa jo nemlig naturnødvendig
være temmelig begrænset, nåar man betænker, at forbundet
ikke sitter inde med magtmidler til at gjennemføre sine be
slutninger. Vi haaber, at forbundet engang kan bli til det,
som det er tænkt at skulle være, men vi maa indrette
os og træffe vore dispositioner under hensyntagen til de fak
tiske forhold.
Naar det paastaaes, at det nu ikke er nødvendig for os
at holde vort forsvar i orden, at det i det hele tat ikke er
nødvendig at holde noget forsvar vi faar jo saa allikevel
ikke bruk for det —, saa er dertil alene at bemerke, at ingen
kan saa nøie si, hvor stor eller liten krigsfaren er, om den
er fjern eller nær. Det er her tilstrækkelig at peke paa den
enkle kjendsgjerning, at intet europæisk folk idag endnu har
fundet det hverken rigtig eller beleilig at nedlægge sit forsvar.
Ikke et eneste av de smaa lande i Europa indskrænker i denne
tid frivillig sine rustninger eller nedsætter sit militærbudget.
Det skulde da kanske være Danmark; men hverken Schweiz,
Holland eller Belgien gjør del. De fleste smaa lande finder
det tvertimot nødvendig at øke sit militærbudget, og næsten
alle ofrer en procentvis større del av sit statsbudget paa for
svaret end vi. Jeg nævner i denne forbindelse Finland, Ru
mænien og Grækenland.
Det er bemerkelsesværdig, at i de lande, hvor befolknin
gen tidligere har sukket og trællet under andres herredømme
o: i lande som Finland, Polen, Bøhmen og Serbien med flere
andre smaa stater, der ser man at folket seiv likesaa vel som
de ledende politikere sørger godt for landets forsvar, og
man ser, at utgifterne til forsvaret som følge derav er mange
gange større end hos os. Hvorfor? Fordi disse lande har en
dyrekjøpt erfaring for, at det gjælder at holde forsvaret
i orden. Men vil man spørre, disse land er jo likesom
vort medlemmer av Nationernes Forbund. Vistnok men
de har ikke den tro, at forbundet endnu er saa sterkt, at
det er nogen garanti for et lands nationale liv; de anser det
ikke klokt endnu at bygge sin eksistens paa Nationernes For-
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
