Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. III. Renæssanse, og utover den —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blir hun forvandlet. Hendes meget omtalte koketteri gaar
nu ut paa at pryde hendes kjærlighet; hun ofrer sin farlige
forfængelighet og gjør ikke længer fordring paa andet end at
elske fuldt ut. Hendes elskedes interesser, hat og venskaper
blir hendes egne; en dag for hende er nok til at erhverve
en forretningsmands erfaring og snedighet; hun studerer loven,
hun forstaar hvad kredit vil si og faar en bankiers pengeskap
til at aapne sig. Hun var ødsel og letsindig før, men nu be
gaar hun ingen feil og gir ikke ut en louis til unytte. Hun
blir paa samme tid mor, husbestyrerinde, læge, og hun skjæn
ker alle disse forvandlinger en lykkens charme som seiv i
de mindste detaljer røber hendes uendelige kjærlighet.» Det
er den klassiske kvinde som i særlig grad har dyrket den
huslige gratie med hele den sindets høflighet mennesker imel
lem. Hvor mange mennesker har ikke lidt skibbrud i livet,
ikke fordi de manglet social følelse, men fordi de var altfor
likegyldige likeoverfor ydre former og uttryksmaater som
om ikke den ydre form er uttryk ogsaa for et indre liv og
følelse. Klassicismens selskabelighet opdrog netop den hus
lige kvindelige gratie, som ofte staar i den skarpeste motsæt
ning til meget av det moderne stilløse og høilydte jeg-væsen,
de egoistiske overdrivelser med opblaasen av biting til hoved
saker, alt dette som skaper saa mange ulykkelige kvinder i
vor tid.
Gjennem det rike spil mellem det mandlige og kvinde
lige faar klassicismens kultur sin rike dobbelthet. Dog klas
sicismen dyrket distansefølelse i alt, ogsaa i forholdet mellem
mand og kvinde. Den hævdet en virkelig emancipation
kjønnenes emancipation fra hverandre. Dette evige kameraderi
i skole, kontor og hjem, denne gjensidige indforliven i alle
livets forhold og stillinger var klassicismen helt fremmed.
En viss unærmelighet hørte med til det klassiske følelseslivs
reserver, og man mente at reserver imellem kunde være godt
at ty til i forholdet mellem mand og kvinde. Det er altid
et tegn paa kulturløshet d. v. s. nivelleringsmani at gjøre ka
meratskap til den ideale omgangsform i alle livets forhold.
Kameratskap er formen mellem likestillede, men klassicis
men dyrket sindets galanteri, ridderlighet, ærbødighet ikke
kameratskap i forholdet til kvinden. Derved opnaaddes en
rigdom i det klassiske mandsideal, som er skapt av kvinden
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
