Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Nye mænd og ny politik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye mænd og ny politik?
som nu har magten, gjæld til fordel for sig seiv, men paa
•de unges bekostning? Har den nulevende generation ret til
at bruke mere end den tjener og vælte betalingen av under
skuddet over paa os som kommer efter? Han vender sig
mot det utrolige sløseri med de penger, som de nuværende
magthavere tar fra de unge som kommer efter. Kravet om
en streng og forsvarlig finanspolitik, skriver han, «bygger
nemlig i sidsle instans paa den betragtning at en slik politik
i særlig grad kommer efterslegten tilgode, mens de fleste
sociale opgaver særlig bringer de nulevende fordele. De
nulevende faar imidlertid tinde sig i ikke at ha det bedre
end deres eget arbeide berettiger dem til, de maa ved siden
herav endog sørge for at efterkommerne kan faa det noget
bedre end forgjængerne har hat det. Al varig vekst i en
nation bygger paa det syn. I motsetning hertil vil vore
giennemsnitsreformatorer for enhver pris gjøre de nule
vende lykkelige, disse skal faa gode boliger, høie lønninger,
begrænset arbeidstid, jernbaner, offentlige bad, lav skat, skal
skjermes mot arbeidsløshet og livets haardhet overhodet
det koste hvad det koste vil. Naar det gjælder menneskeliv,
faar kronestykkene ofres. Det glemmes i almindelighet at
kunstig bedrede kaar kun skaper nye krav og reducerer den
enkeltes vilje til seiv at gjøre livet lyst; men det skal ikke
behandles her. Hvad der endnu hyppigere glemmes, er at
staten (og likeledes kommunen) efter sin art er en evig
varende organisme, som skal gi rum og levevilkaar ikke
bare for slegten idag, men ogsaa for en uendelig række av
slegtled fremover.
Faktisk blir derved finanspolitik ungdomspoli
tik skjønt faa er opmerksom paa det. Föreslåar man ned
lagt en skole, kan man være sikker paa at idealistene vil
protestere i ungdommens hellige navn. Hvis nogen derimot
föreslåar optat et stort offentlig laan til et uproduktivt for
maal, gjerne med langsigtig avdragning, saa vil ingen idealist
protestere paa ungdommens vegne. I høiden vil en eller
anden bankmand, borgermester eller lignende ut fra penge
tekniske bekymringer rope et varsko. Ungdommen, som
ikke har nogen stemmeret at verge sig med, vil ingen tænke
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
