Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Vört Nationalgalleri og andre landes nationale kunstsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
såler i dette tyske galleri hadde tyskernetat til tysk kunst:
ogsaa i dette nationale tyske galleri. Det er altsaa
ikke bare franskmænd som i sit eget land først og fremst vil
repræsentere sig seiv: tyskerne gjør det ogsaa.
Hr. Rolfsens sammenligning med museerne i vore nabo
lande er naturligvis like misvisende, og her er det at man
for alvor føler det übehagelige ved det, fordi man vet at
disse lande nok lægger merke til det, nåar vi aapent ved
kjender os en opfatning som kulturelt übønhørlig sætter os
i klasse under dem. Det danske Nationalmuseum har jo sin
store samling av den gamle kunst som er blit fælleseuropæisk
og som har overstaat de flere hundrede aars prøvelse. Til
svarende til denne er det den danske kunst fra slutten av
det 18de og ut det 19de aarhundrede, som dominerer det
danske Nationalmuseum. Derefter kommer de andre ländes
kunst fra senere tid, deriblandt ogsaa endel fransk fra samme
tidsrum som vor franske samling. Gaa kun i Sølvgade og
De vil snart se at det danske Nationalmuseum aldrig har
glemt at det er dansk. Samlingerne i Ny Carlsberg Glyp
totek kan man ikke trække frem i denne forbindelse: de
er git av én mand og denne ene mands vilje bestemte
deres indhold og karakter. Til sammenligning vet jeg nok
at vor franske kunstsamling ogsaa for en stor del er gåver,
men tænkelig er det vel ikke, at de er git paa betingelser at
bli fremhævet fremfor den kunst som galleriet først og fremst
skal gi uttryk, og den eneste kunst vort galleri helt kan gi
uttryk for.
Endnu maa jeg nævne et museum Stockholms. Jeg
saa det i 1912. For en norsk kunstner kan det ofte være med
en såar følelse at han gjennemgaar det svenske nationalmu
seums rigdommer av gammel kunst. Man merker at man er i
et land som ikke lik vort har hat sin kulturlinje brutt. Sven
skerne sjangler jo, som vi vet, ikke slik for en liver paakjen
ding utenfra som vi, seiv om der nok i den svenske kunst
og i andre svenske forhold viser sig endel jaaleri paa over
flaten. Jeg forutsætter derfor at museet har samme karakter
nu som da. Den fremmede kunst, ogsaa den franske, som
tilhører samme tid og samme kvalitet, kan jeg vel si, som
vor, var placert i endel smaa og beskedne rum. Og dog vet
jeg at svenskerne omfattet sin samling av fransk kunst saa-
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
